Rådgivningssamtaler til pårørende

Som forældre, kæreste, ægtefælle eller pårørende er man i høj grad involveret i den selvskadendes univers, og som pårørende har man det sjældent bedre, end de tillader. Når de har det godt, har alle det godt, og når de har det skidt, har alle det skidt. 

Mange pårørende føler sig manipuleret, styret og fanget i den selvskadendes univers. Det er svære og opslidende følelser, at skulle forholde sig til, og ofte kommer pårørende også til at føle skyld og skam over de følelser, de har. Der er også et spørgsmål, som ingen har lyst til at sige højt, som ligger lige under overfladen og presser sig på: Er det min skyld? Og så er der dilemmaet mellem at ville vide svaret og på ingen måde at ville vide det.

Fordi det er et svært spørgsmål at stille, sige højt og svare på, er der mange pårørende, der ikke søger hjælp. Det gør alt for ondt at skulle kigge indad, for hvad nu hvis det er ens engen skyld? De fleste pårørende føler, at det er deres barn, kæreste eller ægtefælle, der skal være fokus på, og at det er dem, der er vigtigst. 

Her er det nødvendigt at slå fast, at det er fuldstændig ligesom med iltmasker på et fly: DU SKAL selv tage masken på, før du hjælper andre, også selvom det handler om det menneske, du elsker mest i verden. Grunden er, at man skal kunne passe på sig selv for at kunne hjælpe og tage vare på sin nære, selvskadende pårørende. For det er hårdt at hjælpe en, der selvskader, og fordi mange pårørende ikke ved, hvad de skal stille op, og hvordan de skal reagere, bliver stemningen ofte meget anspændt. Det er opslidende og fører til udbrændthed, som hverken gavner den pårørende eller den, der selvskader.  

At hjælpe en, der kæmper med selvskade, kræver overskud og masser og masser af tålmodighed. Og det kræver, at man er i stand til at sætte grænser og stille krav. Min erfaring er, at det er de to ting, de fleste pårørende holder op med som det første, fordi de bliver bange for at sætte grænser og stille krav. 

I min rådgivning er det noget af det første, vi snakker om, og jeg forklarer, hvorfor netop grænser og krav er lig med kærlighed og derfor noget af det allervigtigste, når det kommer til at hjælpe en, der selvskader. 

Som pårørende er det vigtigt at have et sted, hvor det er helt OK at sige alt det ukonstruktive højt. Hvor det er OK at sige, at det bare er f**king uforståeligt, at nogen skærer i sig selv, og hvorfor de ikke bare kan holde op. Et sted, hvor voldsomme følelser kan få afløb og blive formet til den styrke og den viden, der skal til for at hjælpe.

Hvis du har lyst til at høre mere, så ring til mig eller send mig en mail. Jeg har åbent for rådgivning efter aftale, også om aftenen og i weekender, fordi jeg mener, at alle skal have mulighed for at få hjælp. Så jeg har åbent, når du har tid.