Min vej til selvskade

Foredrag om hvorfor man bliver selvskader

I mit foredrag om hvorfor man bliver selvskader fortæller jeg min personlige historie om, hvordan jeg endte med at skade mig selv fysisk. Hvordan en kombination af mobning i folkeskolen, indadvendthed, et psykisk og fysisk voldeligt kæresteforhold og min fars meget pludselige død gjorde, at jeg til sidst ikke kunne være i min krop. Den psykiske smerte, vreden og selvhadet pressede mig ud i et mørke af ensomhed og selvskade.

Jeg fortæller om min indlæggelse på Dianalund og om, hvordan jeg afviste al hjælp. Jeg fortæller også om alt det, der fulgte med min selvskadende adfærd, som alkohol og festmisbrug, sexmisbrug, kærlighedsmisbrug og madmisbrug.

Jeg fortæller om, hvordan en grundlæggende skamfølelse over at være forkert og ikke god nok var en væsentlig grund til, at jeg ikke kunne fortælle til nogen, hvordan jeg havde det indeni. Og på grund af min skamfølelse over mig selv var jeg også panisk angst for, at der var nogen, der skulle opdage, hvor falsk jeg var. Hvordan de mange svigt, jeg synes, jeg havde oplevet, gjorde at jeg ikke havde tillid til nogen eller noget.    

Varighed:  1½ time med 10 minutters pause og efterfølgende diskussion.

Mine øvrige foredrag:

De forskellige foredrag, jeg tilbyder, er beskrevet kort under hver sit menupunkt. Du kan også finde dem her:

Min vej til selvskade

Min vej ud af selvskade

Min vej ind og ud af selvskade

Hvad er selvskade?

Mor og datter