Stormen har lagt sig igen!

Der er næsten gået et år siden jeg har skrevet noget sidst. Jeg har skrevet mange indlæg, der er bare ikke nogen af dem, jeg har følt jeg kunne bruge. Jeg har haft utrolig svært ved at finde de rigtige ord til at beskrive hvad det er der foregår indeni mig. Nogle vil nok kalde det, jeg har været igennem, en midtvejskrise, et breakdown, en depression etc. Jeg vil kalde det at jeg blev tvunget til at blive bevidst om hvem jeg er af omstændigheder som jeg ingen kontrol havde over og det har været en spændende rejse ind i det ukendte.

Det hele blev sat igang da vi sidste år i februar mistede vores lille baby (jeg aborterede i uge 15/16). Den oplevelse satte en lavine i gang, som jeg på ingen måde kunne have forudset effekten af, hverken på mig selv eller mit liv.

Først gik jeg helt fra hinanden, hvilket betød at jeg trak mig dybt ind i mig selv og håbede på at der ikke var nogen der ville kunne se mig der. Det er et adfærdsmønster som jeg troede, jeg havde lagt bag mig, men nej. Jeg var så fyldt af skam. Jeg skammede mig utrolig meget over at være ked af det, jeg skammede mig over at jeg ikke var kvinde nok til at kunne holde på en baby, jeg skammede over at jeg jo måtte have gjort noget forkert, jeg skammede mig over følelsen af egoisme og jeg skammede mig over at jeg skammede mig. Jeg genbesøgte alle de mørke kroge i mig, hvor al min tvivl, angst og frygt bor. Jeg troede ikke, at det var ok med verden omkring mig, at jeg var så ked af det som jeg var og stadig er. Det blev meget let at overbevise mig selv om, at jeg endnu engang var forkert som jeg er.

Jeg kunne slet ikke være tilstede nogen steder og slet ikke i mig selv. Jeg forsøgte at gøre mig følelsesløs. Jeg ville ikke føle nogen af alle de skræmmende følelser som gjorde mig ked af det, sårbar, utilfreds, deprimeret og gav mig følelsen af at være forkert.

Jeg nåede bunden en dag, hvor jeg fuldstændig tabte besindelsen. Jeg stod i vores køkken-alrum og skreg af min mand, mine børn og min mor. I det øjeblik var jeg så langt væk fra det menneske jeg er og gerne vil være, som man kan komme. Og her vil jeg benytte lejligheden til at sige tak til min mor, fordi hun er et af de modigste mennesker jeg kender. Hun kiggede på mig/os og med rolig stemme sagde hun: “Jeg tager drengene nu og kører. Og så kan I to ringe, når I kan finde ud af at tale ordentligt til hinanden igen.” Og så kørte hun med vores børn. Der stod jeg så tilbage uden en undskyldning for ikke at tale med min mand. Det tog lige lidt tid med en masse ikke så pæne ord og beskyldninger på tværs af køkkengulvet før vi begge to fik sat ord på hvad det var der var galt.

Det var i denne samtale med min mand, jeg blev bevidst om hvor stor indflydelse skamfølelsen har på mig og mine adfærdsmønstre. Først blev jeg rigtig træt, for jeg havde selv den overbevisning på daværende tidspunkt, at jeg havde brugt nok tid på at arbejde med mig selv. Jeg fik det som jeg skulle starte forfra igen igen. Og min første tanke var helt sikkert, at det kunne jeg på ingen måde overskue. Nu er jeg heldigvis fra naturens side et meget nysgerrigt menneske og jeg har en tro på at alting nok skal gå som åbenbart ikke kan tømmes eller ødelægges. Så jeg blev nysgerrig på hvorfor det forholdt sig sådan, at skam kunne spænde så meget ben for mig.

Derfor har jeg siden mit sidste indlæg deltaget i workshops og siddet med hovedet nede i bøger, forskningsprojekter og artikler af internationale eksperter på området. Det har været og er stadig utrolig spændende og jeg er blevet 100 % klogere på mig selv og mine uhensigtsmæssige adfærdsmønstre. Jeg er blevet bevidst om hvad skam er, og jeg kan nu se den, også når den gemmer sig bag frygt, angst, forkerthed, usikkerhed og især når den gemmer sig bag, for mig, sande historier, om hvorfor der er ting jeg ikke kan ændre i mig selv og mit liv.

Jeg har fundet ud af, at det at holde noget skjult er en af menneskers allerdybeste overlevelsesinstinkter. Vi frygter at blive udstødt af det sociale fællesskab vi indgår i, hvis vi deler vores mest sårbare tanker. Vi beskytter os af frygt for, at den forestilling vi har skabt om os selv vil falde til jorden. Skam ligger meget oftere til grund for dette end de fleste af os er villige til at indrømme overfor os selv. Nu hvor jeg er blevet meget mere bevidst om hvem jeg er og i mindre grad bliver styret af skam, har accepteret at det at være bevidst om hvem man er, er noget der er i konstant udvikling, hvor der hele tiden er nye erkendelser jeg må se i øjnene og blive bevidst om, og har accepteret at nogle af mine overbevisninger er fiktion som kun understøtter uhensigtsmæssige adfærdsmønster, har jeg i det år der er gået gjort ting jeg aldrig havde troet jeg ville gøre eller som jeg virkelig anså for en umulighed for mig. Blandt de ting jeg aldrig havde troet jeg ville turde gøre er at jeg stille op til at blive formand for Eskilstrup børne- og skolefællesskab (som dækker skole, sfo, børnehaver og vuggestue) og blev valgt, jeg er blevet lokal politisk aktiv og er faktisk i dag nævnt ved navn i den lokale avis og så meldte jeg mig til noget der hedder Start up Masterclass som Væksthus Sjælland står for og som jeg også er blevet optaget på og skal starte på den 1. marts 2019. Altsammen er noget jeg aldrig havde turde tro på jeg nogensinde ville blive modig nok til at gøre.

Der er sket så mange uforudsigelige ting som jeg stadig er ved at fordøje mentalt. Jeg har taget beslutninger som for et år siden var utænkelige for mig og selvom det har været skræmmende at kaste mig ud i det ukendte, har det sidste år både på godt og ondt været et år, hvor jeg har set dæmonerne i det ukendte i øjnene og som på trods af det, har været et år som har udviklet mig mere som menneske, end jeg kunne have forudset. Her på den anden side er jeg utrolig glad for, at jeg har haft modet til at bevæge mig ud på den anden side af det ukendte som nu ikke længere er ukendt for mig og derfor meget mindre skræmmende. At være sårbar og ærlig overfor mig selv og verden er slet ikke så farligt som jeg havde bildt mig selv ind at det var.

Tanker fra

Fie Bjørnholt-Schou

6 thoughts on “Stormen har lagt sig igen!

  1. En smuk rejse. Du er så stærk, sårbar, smuk, grim, dejlig, udadvendt, indadvendt, modig…du er så MEGET det hele ❤❤❤

    1. 1000 Tak Ulla det var et vild år som kun har givet mig meget mere mod på hvad det næst gemmer på af ting og sager.

  2. Tak Ulla

    Jeg er så glad for du har lyst til at læse med. Det betyder meget for mig især fordi du i en svær skoletid var en fantastisk lære som fik mig til at tro på jeg kunne mere end jeg slev troet.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *