Det er ikke altid let at holde balancen på den tynde line, som det er, at være recovering selvskader. Jeg bruger det engelske udtryk fordi det er det ord der beskriver det bedst for mig. For jeg er recovering selvskade. Jeg har snakket med andre selvskadere og alle jeg har snakket med er enige med mig i, at det at være recovering selvskader er et valg man træffer hver dag og de fleste af os træffer det mange gange i løbet af en dag. Jeg tror de fleste mennesker har et håb om at blive raske, når de fejler et eller andet. Jeg har selv haft en forhåbning om det, og det har taget lang tid at acceptere, at det at være selvskader er noget jeg er nødt til at lære at leve med og at jeg skal leve med det resten af mit liv. Continue reading “Netflix, overspisning, kasket og det evige tvivl” →

Efter at have arbejdet med mig selv, uddannet mig, læst mange bøger, rådgivet unge, forældre og fagfolk, holdt foredrag og fået indsigt og bevidsthed, så kryber tvivl stadig ind på mig og får overbevist mig om at mine gamle overbevisninger, som jeg troede, at jeg havde sluppet helt, er sande. 

Efter at have haft en fantastisk afslutningssamtale på Startup Masterclass havde jeg et kort øjeblik hvor jeg følte mig rimelig sej. Jeg tog hjem og kunne ikke vente med at få arbejdshandskerne på. Jeg var  klar til at tage det næste store skridt fra Forkertcrazyogglad til selvskaderådgiver. 

Men så, kom der en uventet operation, som jeg stadig kæmper med at komme over. Operationen har gjort at jeg har skulle holde mig i ro fysisk, hvilket er ren tortur for mig. Continue reading “Hvis bare jeg kunne lave en bypass-operation på tvivl” →

At blive bevidst om mine adfærdsmønstre, er en af de bedste men også sværeste ting jeg har lært mig selv på min rejse. Undervejs har jeg lært at adfærdsmønstre forandrer sig. De skifter form og udseende og ligger i dvale. Jeg har ofte tænkt, at nu havde jeg ændret et adfærdsmønstre, som blev ved at spænde ben for mig, for blot senere at erfare, at det havde forandret sig, fået en anden form, så anderledes ud og stadig spændte ben for mig. Derfor har jeg lært mig selv at være opmærksom og hele tiden være nysgerrig på, hvorfor jeg vælger at reagere og handle som jeg gør. For jeg ved at gamle adfærdsmønstre kan gemme sig i selv de mest troværdige overbevisninger, historier og tanker. Continue reading “Gammelt mønster i nye klæder” →

Klokken er 21:25 en torsdag aften og jeg har i dag afsluttet min 3. dag på Startup masterclass og virkeligheden har lige ramt mig. Jeg har lige gået og små tudet over at min mand ikke lige havde ordnet de ting som jeg havde forventet, mens jeg lagde børn. Jeg havde mest af alt lyst til at råbe og skrige af ham, følte mig meget uretfærdigt behandlet og syntes på ingen måde han forstår hvor meget det kræver af mig at jeg skal lære at forholde mig til alle de her nye ting og udfordringer. Jeg synes faktisk at han er en smule egoistisk.

Denne følelse sætter så gang i følgene tankemønster. Continue reading “En sen torsdag aften” →

Efter 3 uger med influenza og syge børn er overskuddet ikke så stort og jeg kan mærke at jeg har svært ved at se positivt på tingene. Det er mega irriterende at der skal så lidt til før jeg kommer ud af balance og det skræmmer mig hvor hurtigt at mine mørke tankemønster melder sin ankomst og hvor tiltrukket jeg bliver af dem. Jeg skal virkelig bruge alle mine mentale kræfter på ikke at lade mig synke ned i dem. Tanken om bare at give efter er meget tiltrækkende. For det at være glad, have overskud og være positiv, puha det er til tider meget udmattede. Continue reading “Jeg danser en lille dans med mine dæmoner” →

Der er næsten gået et år siden jeg har skrevet noget sidst. Jeg har skrevet mange indlæg, der er bare ikke nogen af dem, jeg har følt jeg kunne bruge. Jeg har haft utrolig svært ved at finde de rigtige ord til at beskrive hvad det er der foregår indeni mig. Nogle vil nok kalde det, jeg har været igennem, en midtvejskrise, et breakdown, en depression etc. Jeg vil kalde det at jeg blev tvunget til at blive bevidst om hvem jeg er af omstændigheder som jeg ingen kontrol havde over og det har været en spændende rejse ind i det ukendte.

Det hele blev sat igang da vi sidste år i februar mistede vores lille baby (jeg aborterede i uge 15/16). Den oplevelse satte en lavine i gang, som jeg på ingen måde kunne have forudset effekten af, hverken på mig selv eller mit liv. Continue reading “Stormen har lagt sig igen!” →

Lige før jul måtte jeg indse at jeg var gået 4 dage over min første menstruationsdag. Det var ikke noget jeg/vi havde planlagt og jeg håbede til det sidste at der ikke ville komme to streger frem, når jeg tog en graviditetstest. Men det gjorde der. Jeg var gravid.

Jeg kunne slet ikke overskue tanken om en baby til. Eller det er ikke rigtigt for jeg kunne godt overskue en baby til, jeg kunne ikke overskue en graviditet til. Min sidste graviditet var frygtelig, virkelig frygtelig og mit efterforløb med svangerskabsforgiftning var heller ikke sjovt. Så min første tanke var “PIS” da jeg så de to streger. Continue reading “Først var vi 2, så blev vi 3, så blev 4 og nu bliver vi 5 og så ikke alligevel.” →

Der er nogle år som får større betydning for ens liv end andre. Jeg og min familie har lige været igennem sådan et år. Som nogle af jer måske kan huske gik min mand Kaare ned med stress i november 2016. Vi havde lige fået barn nummer 2 i august, så da han kom hjem en onsdag aften og ikke kunne mere, må jeg ærligt indrømme at jeg ikke helt viste hvad jeg skulle gøre. Der stod jeg med en lille ny baby, var ikke selv kommet mig over min svangerskabforgiftning, havde stadig problemer med blodtryk og lever tal og der var også Theo. Der var helt sikkert 1 sekund eller 2, hvor jeg tænkte at det bare ikke var nu det skulle ske, at han måtte tage sig sammen og bare forsætte selv om han ikke kunne mere. Continue reading “2017” →

Nu hvor jeg forsøger at være en så sand en udgave af mig selv som jeg på nuværende tidspunkt har mod til, har jeg kaste mig ud i at være frivillig. Det er en ting jeg gerne har ville gøre længe og da Mødrehjælpen åbnede en ny butik i Nykøbing Falster har jeg meldt mig der. Jeg har nu været der nogle gange og det er rigtig hyggeligt.

Jeg er selvfølgelig blevet udfordret på om det nu var en god ide at forpligte mig til det? Og det kan jeg jo hverken svare ja eller nej til endnu. Det er noget tiden må vise. Det jeg lære her er at holde fast i at det følelse rigtig i min mave. At det er rigtigt for mig. At det give mig en god følelse og tilføre overskud i mit liv. Continue reading “Pay it forward” →