Så er jeg tilbage på skolebænken. Jeg havde en del spænding i maven inden jeg gik ind i klasselokalet hvor vi skulle være her til morgen. Ikke på grund af det faglige, men det personlige. Det var endnu engang tid til jeg skulle øve mig i at holde fast i mig selv og have tiltro til at jeg er god nok som jeg er. Mine sædvanlige masker stod helt klar til at tage over, men jeg samlede alt mit mod sammen og gik ind i lokalet med en følelse af at være helt nøgen.
Jeg har præsteret at være ærlig og tro mod mig selv det meste af dagen og er selv ret tilfreds med det resultat. Vi er 13 meget forskelige mennesker som er samlet i et relativt lille lokale og det kunne mærkes at alle lige skullle se hinanden an. For mig var det ikke så udtrykt som det var første gang fordi jeg kender vores underviser som er en helt fantastisk, meget farverig kvinde fra mig første kursus. Jeg glæder mig til at lære en masse de næste 6 uger og til at dele noget af det med jer.
Selv om det havde været en lang dag på skolebænken for sådan en som mig, der ikke har gået i skole i mange år tog jeg cykeltøjet på da jeg kom hjem. Det har været et fantastiske sensommer vejr i dag her i København og man ved jo ikke hvor mange af den slags der er tilbage i år, så den skulle nydes på cyklen. Jeg cyklede 32 km og er nu godt træt i benene, men det er dejligt at jeg får overholdt min træning selvom det har krævet meget af min energi at starte på noget helt nyt i dag.
Fie
