Om rådgivning

Brug for hjælp?

Selvskaderådgivning er til både selvskader og pårørende. Som selvskader får man rådgivning til at håndtere den selvskadende adfærd og får en forståelse for, at man ikke er alene om de følelser man har.

Som pårørende får man rådgivning til hvordan, man håndterer de svære følelser, der følger med, når man har en selvskader tæt på sig. Du får også redskaber til hvordan du hjælper og støtter.

Al selvskaderådgivning er specifikt tilpasset og de redskaber man får, tager udgangspunkt i den enkeltes behov.

Rådgivning der passer til dig

Rådgivning til både selvskadere og pårørende er meget individuel, for ikke to tilfælde er ens. Inden rådgivningen begynder vil der altid være en samtale, hvor vi sammen finder ud af, om det jeg tilbyder er det rigtige for dig eller jer.  

Derefter vil jeg komme med forslag til et rådgivningsforløb, som kan være lige fra bare to rådgivningssamtaler til et forløb over flere måneder. Forløbet tager udgangspunkt i, hvad dit eller jeres behov er. 

“Face to face” eller skype

Rådgivningssamtaler foregår bedst ansigt til ansigt, men behovet for denne form for rådgivning er så stort, og udbuddet så lille, at jeg også tilbyder online rådgivning. Jeg har gode erfaringer med rådgivning via Skype til både danske og udenlandske klienter. Og de kan være lige så nærværende og effektive, når man lige vænner sig til det. 

Alle rådgivningssamtaler har en varighed på ca. 1½ time, og med hver samtale følger en opfølgningen via telefon eller Skype. Opfølgningen kan vare fra 5 min til 30 min efter behov eller måske bare en SMS, hvis der bare er brug for et hurtigt “tjek-ind.” 

Praktisk info omkring rådgivningssamtaler

Rådgivningssamtaler har en varighed af ca. 1½ time. 

Med hver samtale følger en opfølgning via telefon, Skype eller SMS, som det passer bedst. 

Et rådgivningsforløb kan være alt fra bare et par samtaler til et forløb over flere måneder. Det afgørende er dit eller jeres specifikke behov.

Hver samtale, med opfølgning, koster 1200 kr. inkl. moms. Der ydes rabat på længere forløb.

Der kan ikke sættes nogen fast pris på et forløb, fordi det afhænger af længden, som afgøres af den aktuelle situation. 

Ring til mig eller send mig en mail for at høre mere.

selvskaderaadgivning_logo , brug for hjælpselvskaderådgivning

Fie Bjørnholt-Schou

Læs også om rådgivning til dig der er selvskader.

Læs mere om rådgivning til pårørende.

Læs mere om Fie Bjørnholt-Schou.