Kan ikke sove. Kan ikke sove. I kender det nok alle sammen det med ikke at kunne sove, man ligger bare og kigger op i loftet og ser hvordan der bliver færre og færre timer til man skal op. Findes der noget mere stressende? Nej der er en grund til at det er et af de mest effektive og brugte torturmidler. Man bliver vanvittig i sit hoved af ikke at kunne sove.
Når man nu som jeg ikke skal op og møde kl.8:00 burde stressfaktoren være væk. Men nej så heldig er jeg ikke. Jeg kan stresse over at jeg stresser over jeg ikke kan sove. Jeg kan ligge der og sige til mig selv: Det er lige meget at du ikke kan sove for du kan sove lige så længe du vil i morgen, der er ikke nogen grund til at stresse. Men så stresser jeg over at jeg får vendt min døgnrytmen, for jeg ved af erfaring at det ikke er særlig sjovt at være vågen når alle andre sover. Og hvorfor er det jeg godt kan falde i søvn når klokken bliver 6 om morgenen og sove til klokken to uden problemer? Hvorfor er det om natten og ikke om dagen?
Jeg har prøvet at lære at meditere fordi det skulle kunne hjælpe, men jeg kan ikke rigtigt få det til at virke, kun nogle gange hjælper det lidt. Jeg vil forsøge at lære det rigtig og prøve det grundigt af inden jeg afskriver det helt. Det er som om min hjerne får sit eget liv. Jeg hører så mange stemmer inde i mit hoved og de snakker i munden på hinanden. Jeg kan ikke fortælle hvad de siger for jeg kan ikke høre ordrene fra hinanden, så det føles bare som larm, larm der ikke vil holde op. Nogle gange får jeg bare lyst til at presse mit hoved sammen for at få det til at holde op. Det er forfærdeligt.
Der findes sovemedicin men jeg bruger det kun som absolut sidste udvej. Det at jeg ikke kunne sove var også et af de største problemer da jeg var indlagt på Dianalund. På et tidspunkt havde de givet mig nok sovemedicin til at slå en elefant i gulvet og jeg sov stadig ikke. Psykiateren måtte sige stop, de turde ikke give mig mere og de fandt aldrig ud af hvorfor jeg ikke kan sove. Så jeg står stadig tilbage med et problem.
Jeg sover selvfølgelig meget bedre i de perioder hvor jeg holder min kost og træning (jeg skal nok komme ind på hvad træning gør for mig på et senere tidspunkt). Når jeg ikke overholder min kost og min træning, ligger jeg vågen om natten. Sidst sov jeg næsten ikke i tre dage og hvis jeg ikke er sindssyg i forvejen, så bliver jeg det efter tre døgn uden søvn. Min OCD går helt amok og jeg hører så mange stemmer inde i mit hoved og kan ikke tænke to sammenhængende tanker. Når jeg har det sådan, er min eneste udvej at skære i mig selv. Det er som om at smerten holder mig fast i virkeligheden, så jeg ikke forsvinder ud i vandviddet. Det lyder helt vild langt ude og det er det også, men det er derfor jeg skærer i mig selv for ikke at forsvinde, det har altid været derfor for mig.
Efter flere dage uden søvn ender det enten med at jeg går død af mig selv eller jeg tager en ottendedel (for nu skal der ikke mere til for at få mig til at sove) sovepille som er den eneste medicin jeg stadig får på recept, men som bliver brugt så lidt som overhoved muligt. På den måde kan jeg som regel få bøtten vent og igen komme til at sove nogenlunde normalt.
FBBS