Det hele endte også med at jeg gik helt ned på det og lå i forsterstilling i min seng i fire dag. Min krop kan rent fysisk ikke takle det gode. Jeg havde det så dårligt, jeg snakkede ikke med nogen, ville ikke se nogen, havde ikke lyst til at spise, bare jeg tænkte på at skulle gå ud begynde jeg at få angstanfald. Jeg trak mig længere og længere ind i mig selv. Jeg blev panisk angst for at min sygdom ville overtage igen, at det hele ville bryde ud i fuld luge igen, at jeg ville miste alt det jeg havde opnået de sidste mange år. Jeg fik lyst til at skære i mig selv igen og jeg lå bare og tænkte på alt det dårlige. Continue reading “Anderkendelse del 2” →