Jeg har tænkt!

“Jeg har tænkt,” er et af mine absolutte yndlings udtryk. Med det udsavn understrejer jeg at jeg har tænkt over noget. Det skal ikke forståes sådan at jeg nødvendigvis har tænkt grundigt over det, det betyder bare at jeg har tænkt. Det er et udtryk jeg har brugt lige så længe jeg kan huske og dem der kender mig godt ved, at når jeg siger dette er der ikke nogen garanti for, hvad der efterfølgende kommer ud af min mund.

Det jeg har tænkt er; At det undrer mig hvorfor der er så mange af os, som har så svært ved at sige eller skrive noget godt om os selv? Min mand sad igår og var ved at skrive en ansøgning og lige med ét sprang han op og spurgte mig; Hvorfor er det så svært at skulle skrive noget godt om mig selv?

Jeg har hørt det spørgsmål mange gange før. Og har selv siddet foran et blankt stykke papir fordi det var svært at skulle skrive noget godt om sig selv. Hvor stammer det fra? Hvorfor er der så mange af os, der ikke tør eller kan finde ud af at skrive eller sige noget godt om os selv?

Jeg har lige prøvet at stille mig foran spejlet og kigge mig selv dybt i øjnene og sige 5 gode ting om mig selv og 5 ting jeg er god til. Det er noget sværere end man skulle tro. Det er ikke noget problem bare at sige det. Men virkelig at tro på det man siger, er svært. Men hvorfor er det det?

Hvad er det vi alle er udsat for som gør at vi ikke finder det let og dejligt at sige eller skrive noget godt om os selv? Er det vores samfund der er noget galt med? Hvor stammer denne undervurdering af os selv fra? Ligger vi alle uden for Janteloven. Jeg kender selvfølgelig også nogle som er vildt dygtige til noget og meget stolte af det og som ikke er bange for at vise det og sige det og jeg misunder dem denne evne. Men de fleste jeg kender har svært ved at rose sig selv og sige højt at de er pisse gode til det de laver, eller flotte, eller dejlige, eller dygtige.

Jeg ved ikke hvor min nedgørelse af mig selv stammer fra, jeg tror  det er en kombination af mange ting. Men det jeg har fået at vide mest, når jeg har vovet at været mig selv, er at jeg fylder meget. Men jeg har egentlig aldrig helt forstået hvad det betyder; At fylde meget. Er det positivt eller er det negativt? Jeg opfatter det som en negativ ting og er meget bevidst om ikke at fylde meget når jeg er ude. Det betyder desværre at jeg lagt en masse bånd på mig selv og hele tiden har skulle tænke over hvad jeg sagde og gjorde og det er mega anstrengende.

Jeg forsøger nu at gøre op med det og jo mere jeg arbejder med mig selv og jo mere jeg finder ud af hvem jeg gerne vil være, jo mere kommer min rigtige personlighed frem. Det menneske jeg er inde bag alle facaderne og alle spændbåndene, er et meget selvsikkert menneske som siger sin mening, som er meget passioneret omkring det jeg laver, som snakker meget, som griner højt, som smiler til verden, som snakker før det tænker, som kan sige de mærkeligste ting, som ser verden med andre øjne, som stiller dumme og mærkelige spørgsmål, som er distræt, som ser på mennesker med nysgerrighed, et menneske som er styret af lyst, som bliver sur når det ikke får sin vilje, som har temperament, som ser vildt godt ud, som kan indtage et rum som ingen andre, som elsker at være centrum, som elsker at pjattet, som er dygtig til rigtig mange ting, som er modig og som ikke mindst er stædig.

Mange af disse personlighedstræk kan hurtigt blive opfattet som arogant, egoistisk og selvoptaget. Det indebærer nok at man fylder meget, hvilket også er grunden til at når jeg har prøvet at være mig selv, så har jeg fået én over nakken og har derfor trukket mig dybt ind i mit lille hus igen. Selv nu når jeg sidder og skriver om det, trækker jeg hovedet ned mellem skuldrene og skammer mig over disse personlighedstræk, og ville ønske de ikke var en del af mig (jeg overvejer også at slette alt det jeg har skrevet for jeg kan da ikke lægge det her ud på nettet).

Men det kan jeg, for det er sådan jeg er og jeg vil ikke skjule mig mere, det er alt for anstrengende og udmattende. Jeg vil lære at elske mig selv, hele den jeg er. Jeg vil lære kun at tænke positive ting om mig selv og at kunne kigge mig selv i øjnene og være stolt af den jeg er.

Jeg er godt igang med at lære at elske mig selv, men det er svært og jeg føler mig tit totalt til grin når jeg står foran spejlet og sige gode ting om mig selv højt. Men jeg kan fortælle jer at det har været lettere i dag end det var for to uger siden. I må godt ryste på hovedet af mig, men I skulle prøve det, jeg siger det ikke til nogen. Bare prøv hver dag inde i jeres hoved, når I børster tænder, kører bil eller sidder foran compureren, sig 5 gode ting om jer selv og 5 ting I er gode til.

Jeg er gået ind i det med den indstilling, at der er ikke noget der kan blive værre af at prøve at lære at elske sig selv og det er der heller ikke. Jeg har ikke skrevet om det før nu på bloggen fordi jeg lige ville prøve det lidt af inden jeg delte det med jer. Jeg skriver noget mere om det i et andet indlæg.

FBBS