I Politikens Nudanske Ordbog står der: Selvmord = Det at tage livet af sig selv fordi man ikke ønsker at leve længere. Detter giver sig selv. Jeg har mere end en gang i mit liv været et sted hvor jeg ikke længere havde lyst til at leve længere. Grunden var at jeg havde så ondt indeni at jeg ikke længere kunne holde det ud. Den anden var at jeg ikke længere kunne holde ud at udsætte dem jeg elsker for alt mit lort. Jeg kunne ikke holde ud at jeg blev ved med at være en belastning/byrde og at jeg blev ved med at skuffe mine nærmeste. Min kærlighed til dem gjorde at jeg ud af kærlighed havde lyst til at tage mit eget liv, så jeg ikke var en byrde for dem længere. I selve siuationen var det for mig det mindst selviske i verden.
Når jeg har snakket om det med andre, har jeg haft meget svært ved at forstå, hvorfor de ikke har kunne forstå denne synsvinkel. At det for mig ville være uselvisk hvis jeg valgte at gøre det. At jeg ville gøre det ud af kærlighed. Jeg har haft svært ved at forstå, hvorfor selvmord i så manges øje er det medst selviske man kan gøre. Fordi det for mig på ingen måde ville være det.
Men, ja der kommer et men, der er lige en i min ydre familie der har begået selvmord og det har sat en masse tanker igang i mig. Jeg ved ikke hvorfor hun har gjort det, men jeg forstår det godt. For jeg ved at man kan nå til et punkt hvor det er den eneste vej ud af et levende helvede. Til gengæld har jeg fået en større forståelse for, hvorfor det er det mest selviske man kan udsætte sine nærmeste for.
Når man vælger at tage sit eget liv efterlader man fortvivelse, vrede, magtesløshed o.s.v. Masser af ubesvarede spøgersmål som; kunne man havde gjort noget; hvad skulle man have gjort anderledes; gid man havde gjort noget o.s.v. Jeg har aldrig rigtig tænkt over, hvad jeg ville efterlade, hvis jeg gjorde, men det har jeg nu. Jeg kan godt se nu, at det ville være meget selvisk af mig at begå selvmord og jeg håber ikke jeg nogensinde kommer til et sted igen hvor det føles som den eneste udvej. Hvis jeg gør, håber jeg at jeg stadig vil være stærk nok til ikke at gøre det, som jeg har været indtil nu. Lige for at understreje det, så jeg er slet ikke et sted lige nu, hvor jeg tænker på det eller overvejer det. Jeg har kun tænkt på det, fordi der lige er en jeg kender der har gjort det.
Jeg føler for den nærmeste familie og håber at de ikke bebrejder sig selv for meget. For når man ikke har lyst til at leve mere og man har taget beslutningen, er der ikke noget der kan få en til at ombestemme sig. Der er ikke noget de kunne have gjort anderledes. Det er ikke deres skyld.
Fie Bjørnholt
Politikens Nudanske Ordbog mangler halvdelen af definitionen på selvmord, så lad mig komme med den:
Denne handling bringer lindring til selvmorderen og ubeskrivelig lidelse til de, der elsker ham eller hende.
Man skal måske have prøvet det for at vide det, men jeg synes nu, det er selvindlysende. Jeg er glad for, at du har opdaget det 🙂
Som svar på et spørgsmål om et menneske havde lov til at give afkald på et liv der var blevet til en smertefuld byrde:
Svarer Mohandas Karamchand Gandhi:
My opinion on that point is as follows. A man who is suffering from an incurable disease and is living thanks to the service rendered to him by others without himself doing anything useful in return has the right to end his life. To fast unto death would be much better for him than to drown himself, for it tests his firmness and leaves room for him to change his mind.
Jeg ser at følelsen “at være en belastning/byrde” er en følelse i et menneske, og ikke nødvendigvis virkeligheden. Så før nogen tager sit liv for ikke at være en byrde og selvisk, skulle man overveje at spørge de nærmeste. Jeg har selv en psykisk syg mor, hvor det kan være svært at håndtere sygdommen, men jeg vil hellere håndtere det end ikke have hende i mit liv. Hun er meget mere end sin sygdom! Når hun kigger sig i spejlet, ser hun måske sygdommen, men når jeg kigger på hende, ser jeg hende og den kærlighed jeg har til hende. Hvis hele livet forløb over kun 1 time, og min mors sygdom fyldte 45 minutter og hendes “autentiske jeg” kun fyldte 15 minutter, så ville jeg aldrig, aldrig, aldrig give afkald på de 15 minutter. Det er det der er kærlighed til et andet menneske. Ingen er perfekte, og man elsker “på trods” og “ikke fordi”.