Som I ved er julen ikke den bedste tid på året for mig og især den 27 december har været en meget svær dag i mange år. For at følge op på de sidste to års juleinlæg vil jeg i dag skrive om hvordan det er gået i 2013.
http://forkertcrazyogglad.dk/21-snit-i-armen/
http://forkertcrazyogglad.dk/darlig-darlig-dag/
Jeg gik igen i år kold i hele julen inden vi nået december og havde igen mest lyst til bare at tage langt væk sammen med min mand. Men det nytter ikke noget at jeg stikker hovedet ned i sandet og ikke vil se på julen. Op til denne jul blev vi også nød til at forholde os til at vi til næste jul ville være forældre.
Jeg har måtte sætte mig ned og virkelig grave dybt ind i mig selv, for at finde ud af hvad det er med mig og jul. Finde ud af hvad jul er for mig og hvad jeg gerne vil have jul skal være for mig. Hvilken jul jeg gerne vil have med mit barn. Det har været virkeligt svært at gå ind i denne følelse fordi, for mig er jul min far. Jeg har måtte indse at det KAN den ikke blive ved med at være. Jul bliver nød til at blive noget andet.
Jeg har været helt inde og have fat i nogle følelser, som jeg virkelig havde gemt langt væk og fået givet slip på dem (tro jeg). Det gjorde ondt, men jeg har fundet glæde i at jul nu er mig, min mand og den lille skildpadde. Fundet frem til at jeg ikke behøver planlægge hver jul et år i forvejen. Indset at det faktisk er ok at jeg/vi gør det vi har lyst til, når det er jul. Har vi lyst til at rejse, så gør vi det og har vi lyst til at være hjemme, gør vi det. Alt behøver ikke være sat i et fast system.
Jeg slap godt i gennem julen og den 27 december kom og gik uden jeg lage mærke til det og det er nu per definition over et år siden jeg sidst har haft fat i barberbladet (hvilket først lige er gået op for mig). Det er en mærkelig følelse jeg sidder med lige nu. Over et år siden. Det er første gang siden jeg lavede det første snit at der er gået så lang tid. Det er jo fantastisk : )
Fuck det er så stort at jeg ikke lige ved, havd jeg skal sige til det. Det må I få en opfølger på en anden dag. Jeg skal lige få det til at gå helt op for mig.
Men helt klart en dejlig jul, så det kan kun blive endnu bedre til næste jul.
Fie Bjørnholt : )
Kære Fie
Jul er for mig igennem årene bliver til et uigenkendeligt billede af hvad det var for mig da jeg var dreng.
Vågne med et spring. Løbe ned af trappen og komme til at skrige af lykkelighed, nu er dagen endelige kommet. Duften af gås som bliver lavet i køkkenet. Pynte juletræ med min irriterende storesøster 😉 Hvorfor måtte jeg aldrig sætte stjernen på toppen ? Se Disney juleshow med min dejlige søster 🙂 Smage kråsen, hjertet og halsen i køkkenet. Spise den dejlige julemad med dejlige dufte og den bedste stemning. Gå rundt om juletræet, mens far og søster spillede på (meget) ustemt klaver. Pakke gaver op en af gangen, og virkelig glædes over indeholdet. Altid et knus til modtager. Ris a la mande med fire mandler, hvor vi alle vinder. Brætspil til midt ud på natten, fordi vi elskede at være sammen på den måde… Og sidst men ikke mindst min Søster med stort S.
Den oplevelse findes ikke mere og uanset hvor mange gange jeg har jagtet den kommer den aldrig igen. Det gik op for mig grundet min jul var min søster. Hun var det vigtigste element i overståede og da hun første gang ikke skulle holde jul med mig, blev det aldrig det samme igen.. Hun gjorde dog noget andet i den forbindelse som jeg altid vil elske hende for. (Hun ved selv hvad)
Når man tænker over det tror jeg alle gennemgår denne proces. At være barn til jul og være voksen er bare to forskellige ting. Mennesker forandre sig igennem tid, og hvad der var hardcore tradition et år, er det lige pludselig ikke året efter? Er det fordi man har mistet en far, en søster er taget udenlands, man er blevet voksen og fået andre behov, eller hvad det nu kunne være, så ender det alt sammen i at traditionerne går itu.
Det vigtige som du også selv konkludere er hvordan skaber vi så vores nye traditioner for vores egne børn. Det er den selv samme proces vores forældre har været igennem, og som du kan læse på mine barndomsminders så gjorde de det jo meget godt:-)
Alslutnigsvis vil jeg sige at selv om barndomsjulen aldrig kommer igen, er jeg sikker på at du og din familie vil skabe de bedste juletraditioner som vil leve helt op til alle dine forventninger:-)
B
Kære Fie.
Julen er et tidspunkt på året, hvor man har mulighed for at nyde, at være sammen med familien.
Da I var børn, hyggede vi os med at se på, hvor glade i blev over de gaver i fik, og vi hyggede os med god mad og hyggeligt samværd.
Nu er det vores børn der holder julen, og laver deres traditioner. Vi nyder, når vi bliver inviteret, og det er skønt at se på vores dejlige børnebørn, men også at se vores børn og svigerbørn har det dejligt sammen.
I skal nok finde jeres egne ben at stå på, og finde på noget der er hyggeligt for jer. Jeg ved i hvert fald helt sikkert, at I vil gøre alt for at gøre den lille skildpadde glad, og så starter det hele jo forefra igen 🙂
Knus Kissa