Total breakdown

I dag havde jeg havde planlagt at skrive om noget helt andet end, hvad dette indlæg kommer til at handle om. Det er bare et bevis på at jeg kommer længst når jeg skriver om det der foregår inden i mig lige nu og her.

Jeg havde det man kunne kalde en” total breakdown” i mandags. Jeg var træt. Jeg har mange bolde i luften lige nu. Overskud har jeg heller ikke helt vildt meget af. Der foregår rigtig mange ting i min underbevisthed. Følelser som er lidt svære at forholde sig til. Nu skal denne blog ikke til at handle om graviditet og det at få et barn, men mit lille breakdown hænger nu en gang sammen med det at jeg skal være mor lige om lidt.

Da jeg så de to streger der viste at jeg var gravid skete der noget inden i mig. Jeg har som sagt ikke haft det så godt som jeg har det lige nu, siden jeg i sin tid blev syg. Jeg tro, jeg på grund af alle mine og min mands overvejelser omkring, om vi skulle sætte et barn i verden, på et ubevist niveau har synes jeg skulle bevise noget for verden. Bevise at jeg godt kan blive en god mor. Derfor har det været utrolig vigtigt for mig at være oven på og vise hele verden hvor godt jeg har det.

I mandags fik jeg så i den grad kontakt til at jeg tros alt går og bære rundt på en kæmpe angst for at der er nogen der tager mit barn fra mig. At det ville være min skyld at vi mistede vores barn og at min mand aldrig ville tilgive mig for det. Jeg ved godt at det ikke er rationelt, men det er følelser sjælden.

Der lå jeg så, i min seng og hulkede til der ikke var mere vand i min krop og fik endelig stammet frem, om min mand troet at de nu ville tage vores barn fra os, fordi jeg lå der og græd og ikke synes jeg kunne overskue alt det jeg skulle overskue. Min mand, fantastisk som hen er, kunne ikke helt lade være med at grine lidt af mig, da han fandt ud af hvad der foregik inden i mig. Han spurte mig om jeg virkelig troet at jeg var den første gravide kvinde i hele verden som brød sammen under sin graviditet?

Da han sagde det på den måde kunne jeg godt høre hvad han sagde. Derfor er vi nu igen tilbage til at jeg lige for tiden virkelig kæmper med at finde ud af, hvad der er helt normalt og hvad der er raster af sygdom. Som O skrev i sin kommentar er det vigtigt jeg passer på min “stol”  som står  solid og stærk. At jeg ikke overdramatisere alt det jeg føler. At rød peberfrugt om morgen er helt ok og at det er helt normalt at en gravid kvinde bryder sammen under sin gravilitet.

Total breakdown er derfor nok nogle store ord at bruge om hvad der skete i mandags. Men da jeg var i det føltes det virkelig som verdens undergang. Nu hvor jeg har fået det på afstand og snakket med gode veninder om det. Fået afvide at de også havde mere end et sammenbrud under deres gravilitet og som nybagt mor. Kan jeg godt se at jeg nok igen piskede lidt en stemning op i mit hovede. Jeg tænker at det ikke bliver sidste gang jeg kommer til at støde ind i dette her og ved at jeg til sidst selv vil være i stand til at se havd der er hvad : )

Fie Bjørnholt.