Jeg er virkelig ikke god til at befinde mig mellem to ting. At være i et vakuum. Min tålmodighed er ikke til det. Jeg bliver i dårligt humør, hvilket gør at jeg ikke kan tage mig sammen til noget som helst. Sidste uge bag i den grad præ af denne tilstand og selv om jeg fik startet godt på ugen igår, kan jeg mærke at jeg stadig lider under den dårlig energi fra sidste uge.
Nu burde jeg jo så være lige den der ved hvad man gør ved det. Og det gør jeg også : ) Men nu er det, som det er med alt andet, så let at råde andre og fortælle dem havd man skal gøre. Det er bare ikke altid så let når det kommer til en selv. Men igår to jeg og brugte en af mine egne råd. Se at kom ud af døren og få trænet og efter 20 min på crosstræneren havde jeg det meget bedre i kroppen og i hovedet. Jeg ved det er det der skal til lige nu, hvis jeg skal komme igennem den næste måneder. Jeg bliver nød til at få gjort de ting der gør at jeg kan holde hovedet koldt og som gør at jeg har det godt. Træning og mad.
Det vakuum jeg befinder mig i lige nu er, at jeg er imellem ting.
- Jeg er ikke helt færdig med bogen.
- Jeg er ikke blevet mor endnu.
- Jeg er ikke flyttet endnu.
Min tålmodighed er ikke til det. Jeg vil vidre. NU. Jeg vil have den bog færdig. Jeg vil være mor. Jeg vil flytte. Det er alt sammen noget jeg ikke er herre over selv. Det tager bare tid at få lavet en bog helt færdig. Skilpadden kommer først ud når det passer den og vi kan først flytte om en månede. Lige nu har jeg det lidt som et lille barn. Har mest af alt lyst til bare at trampe i gulvet og skrige ind til jeg få min vilje. Jeg ved godt at jeg ikke kan gøre det og det ville nok også se lidt fjolet ud hvis en høj gravid 36 årig kvinde stille sig op og lavet en trampe i gulvet scene. Men en ting er fornuft en anden er følelser.
Jeg er bare så klar til at komme vidre. Til at flytte over i vores nye lejlighed og komme på plads. Få indrettet min nye arbejdsplads. Indrettet barneværelse. Og så er jeg så klar til at få afleveret den bog til forlag.
Der er ikke så meget andet for mig at gøre end at forsøge at tage en dag af gangen. Selv om det ikke er min stærke side at gøre det, vil jeg virkelig forsøge.
Fie Bjørnholt
At tage en dag af gangen er helt klart vejen 🙂 At du kom afsted og fik trænet var super flot. Det er tydeligt at det fungere for dig, så hold fast i en gåtur i solskin eller en tur på crossmaskinen. Bare find 1 ting som du gerne vil gøre hver dag, så flyver tiden afsted lige pludselig 🙂
Fedt at der er så mange ting at se frem til. Det er lykken 🙂
kram 🙂
Jeg brugte dit rå og tog træningstøjet på fra morgenstunden og besluttede mig for det ikke kom af igen før det havde været på crossmaskinen. Med eller uden mig ; )
Knus
Uh ja hvor jeg kender den utålmodige følelse af bare gerne ville i mål. Men dejligt når jeg endnu engang bliver påmindet vigtigheden af vejen snarere end målet :).
Nyd den søde ventetid 😉 (hvem f… der så har fundet på den vending)