Puha, jeg kan lige så godt sige det som det er. Det er hårdt at være blevet mor. Der er ikke meget tid til, at være noget som helst andet. Men nej, hvor jeg savner at skrive. Føler mig meget langt væk fra mig selv. Når jeg kigger i spejlet kender jeg ikke den person som kigger tilbage på mig. Hvem er jeg nu? Kan jeg stadig være, som jeg var før eller er det ønsketænkning, at man kan holde fast i sig selv, selv om man er blevet mor? Har total identitets krise.
For ikke nok med at man får frarøvet sin søvn, alle omkring en betrakter og dømmer en, ser om man nu klare rollen som forældre på den “rigtige” måde. Kommer med gode råd til, hvad den rigtige måde er. Jeg må bare konstatere her næsten 3 måneder inde i mit nye erhverv som mor, at der ikke er nogen rigtig eller forket måde. Man må ikke lade sig påvirke af andre for det er kun en selv der ved, hvad der er rigtigt for ens eget helt unikke barn.
Men fuck det er svært, at holde på sit eget når man er helt ny. Det er lidt det sammen som da jeg gik igang med at skrive min bog. Der skulle jeg også hele tiden holde på mit eget. Sige igen og igen, at jeg troet på det godt kunne lade sige gøre, selv om alle omkring mig blev ved med at fortælle mig, hvor svært det er at få udgivet en bog. Det er virkelig udmattende, at skulle forsvare sig selv samtidig med, at man selv er i tvivl om det man gør er det rigtige. Det er jo et barn vi snakker op, det kan man fucke op for altid ; )
Alt i alt har det være en svær start på mit nye liv og der er stadig mange ting jeg skal vende mig til, men jeg elsker at være blevet mor og nyder at være sammen med min søn, for ja det var en lille fin søn jeg fik. Lige nu er jeg bare glad for, at der igen er lidt overskued til at arbejde, for jeg må indrømme, at jeg uden mit arbejvde bare ikke er glad. Har lige lagt en af de sidste hænder på min bog. Skal kun lige gemmenlæses den en sidste gang og så er det afsted til forlag. Jeg er så spændt.
Det var bare lige et hurtigt lille indlæg fra mig, så i ved jeg stadig er her og er i live : )
Fie Bjørnholt : )
Du er så sej – både som menneske og mor, det tager tid at integrere det hele, men du går vejen og din bevidsthed er så stor, så jeg er slet ikke i tvivl om, at du nok skal komme i mål.
Tak fordi jeg må gå ved din side
https://www.youtube.com/watch?v=atrQRjv-1tE
Jeg tror det at være mor på mange måder er som at skrive en bog. En blank side til at starte med og alt for mange gode idéer undervejs, ikke mindst fra alle de andre. Skræmmende.
Det er helt sikkert smart at lytte til og lære af andre (hvorfor gøre alle fejlene selv?), men dét allerinderst inde, det kan kun komme fra dig selv, og det skal du give det lov til.
Eller rettere, fra JER selv i tilfældet Skildpadden 🙂