Så er en ny uge starte og jeg skal holde hvad jeg lover. Er meget trær efter en meget begivenhedsdejlig weekend. Det var nu jeg helst ville ligge med foran fjernsynet og lave ingenting og bare have lidt ondt af mig selv fordi jeg er så træt at jeg næsten ikke kan holde mine øjne åbene. Men jeg har lovet at der ikke vil komme flere perioder med ingen indlæg og jeg ved at hvis jeg springer over i dag så kommer jeg ikke til at skrive eller arbejde i denne uge. For mig er det virkelig vigtigt at komme godt i gang om mandagen.
Derfor er minuturet nu sat på 45 min og jeg prøver at efterleve den plan jeg har lavet. Jeg har sved på overlæben og mit hjerte banker løs, for jeg ved jeg ikke længer kan gemme mig. Min plan for i morgen er at jeg skal forsætte med at rette på bogen og så skal jeg lave en arbejdsplan. Min mand har fundet et super fedt arbejdesredskab til at plandlægge sit arbejde i. Jeg glæder mig faktisk til at sætte mig ned og bruge noget tid på at sætte mig ind i det. Jeg har så mange ting jeg skal have lavet at jeg ikke laver nogen af dem, fordi det hele virker uoverskueligt inde i mit hovede, så det bliver dejligt at få det hele ud af mit hovede og ned på en plan, så jeg ved hvor jeg skal starte og slutte og finde ud af hvilken rekkefølge jeg skal lave det forskellige i.
Jeg ved ikke om I kender det. Men når der er meget jeg skal have lavet, har jeg svært ved at komme i gang fordi det bare bliver som om jeg skal bestige et meget stor bjerg og så er det letter ikke at gøre noget. Derfor er det godt at får det ud af hovedet og ned på papir og det er sjælent så voldsom som jeg troet. Lidt som lige nu. Jeg var mega træt og havde virkelig ikke lyst til at skrive, men nu har jeg det meget bedre og har fået ny energi og samtidig fået lavet et indlæg som jeg ikke viste hvad jeg skulle skrive i. Bare et bevis til mig selv om at det virker : )
Fie Bjørnholt-schou
Jeg vil godt vædde på at vi ALLESAMMEN kender det. Den handlingslammelse der kommer af at have mere at lave end man (synes man) kan overkomme. Og ikke mindst af at se det tårne sig mere og mere op, netop fordi man er lammet. En ond cirkel uden ende hvis man ikke passer på.
Og ved du hvad: DET har ikke en skid med din diagnose at gøre, for så er vi allesammen crazy 🙂
Så tro mig når jeg siger, at den bedste måde at bryde den cirkel på er bare at gå i gang. Med ET ELLER ANDET, ligemeget hvad. Det er som den store rejse: gør den ét skridt ad gangen, så bliver den til at overskue.
Det er helt fint at lægge planer, men pas på at det ikke blive en hovedpude. Et pseudo-arbejde, som ikke i sig selv fører til noget, men som på en eller anden måde dulmer samvittigheden. Indtil vi opdager at bunkerne bare voksede, mens vi sad og planlagde hvordan vi skulle få dem til at forsvinde.
Skal du endelig planlægge, så gør det enkelt. Sæt dig f.eks. for at skrive (eller editere eller hvad du lige har brug for), lad os sige to timer om dagen. Én time før frokost og én time efter, det er til at overskue. Sæt tider på, f.eks. fra 10-11 og fra 14-15, eller hvad der passer ind i skildpaddens døgnrytme. Senere kan du udvide det til flere timer, men begynd med noget du kan overholde. Det giver selvsikkerhed at holde de løfter man giver sig selv 🙂
De fleste skribenter med succes har en eller form for daglig diciplin, og langt de fleste vil fortælle dig at det hjælper dem med at få noget fra hånden. Det at skrive er et ARBEJDE, som skal gøres fuldstændig som alle andre mennesker gør deres daglige arbejde.
Det holder også den frygtede “skriveblok” i skak. Hvor mange kunder ville finde sig i at deres frisør fik “frisereblok?” Hvis den store inspiration ikke er til at finde, så lav noget andet. Der er altid et eller andet at lave på et skriveprojekt, uanset om det er planlægning, research, korrektur eller andet “platfodsarbejde.”
Selv Rembrandt blandede sine egne farver. Al kunst har afsæt i godt håndværk, og håndværket er en gang imellem det eneste der holder liv i kunsten.