Liv og død og så vidre!

Så er jeg blevet mor til to. Det blev ikke den start jeg havde håbet på, men jeg har lært noget mere om livet.

Vi havde besluttet at jeg skulle føde hjemme denne gang og det var en fantastiske oplevelse. Og jeg er så glad for vores lille dreng er født i vores hjem. Men små to timer efter jeg havde født blev jeg meget dårlig. Da min jordmoder tog mit blodtryk var det 240/140 hvilket ikke er så godt. Jeg havde smerter som jeg aldrig i mit liv havde oplevet før og håber jeg aldrig kommer til igen. Der blev ringet efter ambulance og så var det afsted med mig. Det viste sig jeg havde en meget alvorlig svangerskabs forgiftning. Det var ikke en rar oplevelse og jeg er glad for det først gik op for mig/os nogle dage senere, da min mand spurgte lægen, hvor alvorligt det egentlig havde været. Jeg er glad for vores hospitalsvæsen virker og jeg er glad for jeg fik lov at blive hos min familie.

Det er første gang og forhåbentlig sidste gang jeg har været så tæt på at dø. Det var en af de oplevelser der gør at jeg lige sætter lidt mere pris på de små ting i livet. En påmindelse om hvor skrøbeligt livet er og at der ikke er nogen af os der ved hvad der venter på os lige rundt om hjørnet. Det jeg tager med mig er at der IKKE er noget at være bange for og al min angst og tvivl kan godt pakke sammen for det er ingeting i forhold til tanken om jeg ikke når at gøre det jeg gerne vil i det her liv.

Jeg har det godt igen og selv om jeg holder barsel til det nye år er der også lidt arbejde. Jeg skal holde et stort foredrag i kommunen her på fredag. Det er for medarbejderne i Familiehuset Guldborgsund. De bliver omkring 60-70 mennesker og jeg glæder mig så meget. Håber på det kan give mig nogle flere forbindelser og der kommer flere foredrag.

Fie Bjørnholt-Schou