Nu når jeg er blevet direktør i mit eget firma så var det jo også meningen at jeg skulle arbejde. Men jeg har en lille baby som ikke er så lille længere og som ikke synes at hans mor skal sove om natten. Når klokken er 4 om natten og det er femte nat i træk, jeg ikke sover fordi han vågner og gnøffer hver 10-20 minut er jeg meget glad for jeg har været de mørkeste steder i mit sind før. Der er virkelig ikke noget at sige til at afbrudt søvn bliver brugt til tortur middel. Man er jo parat til at gøre og sige hvad som helst bare for at få lov at sove. Oven i det kommer der så at man som mor begynder at tvivle på sig selv. Hvad er det jeg gør forkert? Hvorfor forstår jeg ikke min baby. Jeg er også bare en dårlig mor. Disse følelser kommer når man har læst alt hvad der er at læse, når man har spurgt til råds hvor man kunne og ens barn stadig ikke vil sove. Så kommer der natten hvor man igen ikke sover og hvor man til sidst står og tager sig selv i at tænke at man ville ønske man aldrig havde fået ham og et kort sekund virkelig overvejer at smide ham ud af vinduet eller ryste ham så meget at han bare holder kæft. Man har ikke flere rationelle tanker tilbage og man bliver overvældet af grimme tanker og derefter skyldfølelse.
Det er her jeg er meget glad for jeg har været de mørkeste steder i min hjerne før. For jeg smider ham jo ikke ud af vinduet eller ryster ham så voldsomt at han ikke vågner igen. Jeg ved godt det ikke er noget mange siger højt, men jeg kan virkelig godt forstå de forældre som i disse situationer kommer til at gør noget forkert. For der er ikke noget som søvn mangel og en skrigende baby som kan fucke med din hjerne. Og jeg har meget stor respekt for dem der overlever et kolik barn. Jeg er glad for jeg har noget at trække på når det kommer til de mørke timer ud på de tidlige morgen timer. At jeg på trods af de mørke tanker, kommer ud på den anden side og kan aflevere en levende baby til min mand når det er hans tur til at tage over. At jeg ikke tager de grimme tanker med mig ind i dagen men godt ved at det bare er desperation i en meget svær situation. At jeg på trods af tvivl sammen med min mand kan finde overskud til at finde på nye ting vi kan prøve næste nat, selv når man synes man har prøvet alt.
Fie Bjørnholt-Schou
