Mere af det samme!

Usikkerhed og tvivl. Jeg kan ikke lade være med at spøger mig selv om, hvad der dog skal til før jeg holder op med at føle de to følelser. Jeg har nu igen lade mig selv stikke hovedet ned i sandet og bare ligget i metal forsterstilling de sidste to uger. Jeg er modløs og tro igen ikke på jeg kan bidrage med noget. Det sidste foredrag var bare første gangs held. Ikke noget der kommer til at ske igen. Jeg er bange for jeg er ved at blive deprimeret igen eller måske er det en fødselsdepression. Jeg ved det ikke. Jeg ved bare at jeg var helt oppe at ringe og jeg var så overebevist om at det var nu det ville ske. Jeg var så sikker på jeg enedelig var nået til det sted som jeg har drømt om. Men nu ved jeg det ikke. Er slet ikke sikker på der kommer til at ske mere. Måske er jeg bare dømt til at være ingenting rasten af livet.

Jeg ved godt det her ikke er noget opløftene indlæg, men jeg håber at hvis jeg får sadt ord på det at jeg måske kan skrive mig ud af det. Jeg kender efterhånden mig selv rimelig godt og jeg har en mistanke om at der er flere ting der er med til at jeg er så trist, måske endda deprimeret. Et menneske som jeg har meget tæt på mig har lige midste sin far og jeg må sige at det har bragt nogen ting frem i mig som jeg ikke lige var foreberedt på. Jeg var ellers sikker på at jeg havde accepteret min egens fars død og at jeg var færdig med at været sådan rigtig ked af det, over det. Men jeg er lige blevet mor igen og var tæt på selv at død for 8 uger siden, så det har været lidt svært. Og jeg må være helt ærlig og sige at jeg har været ude og se på baberbladene mere end en gang. Jeg har ikke brugt dem for med to børn er der heldigvis ikke så meget alenetid og jeg vælger at tro på at selv om jeg havde haft tid til mig selv, så ville jeg stadig vælge ikke at bruge dem. Men når man er Cutter og man synes at man ikke har kontrol over noget, vil der altid være en ting man ved man kan kontrolere og det kræver virkelig styrke ikke at gøre den ene ting man ved man ville få det meget bedre af. Eller den ene ting man tro man får det bedre af. Og jeg ved jo godt at jeg ikke får det bedre af at skære i mig selv. Men jeg har godt nok lyst lige nu. Men så kigger jeg på mine to dejlige glade drenge og så ser det heldigvis ikke så sort ud længer. Og jeg siger til mig selv at det nok skal gå altsammen. Jeg er kommet meget længer end jeg nogensinde havde troet jeg ville, så jeg må ikke give op nu. Der skal nok komme gang i mit firma og der skal nok komme flere foredrag også selv om jeg ikke tro på det lige nu.

Nu ser jeg frem til en dejlig weekend sammen med mine børn, min guddatter og min soulsister og så er jeg sikker på vi fikser alt over en kop te : )

Rigtig god weekend til jer allesammen.

Fie Bjørnholt-Schou

P.S Ved godt der er en del stavefjel, men har en lille en ved siden af mig og tænker I kan leve med det : )