Mine grønne gummistøvler

Det er virkelig svært at skulle starte en forretning op fra bunden. Det er et par skridt frem og så 10 tilbage. Der er mange udfordringer hele tiden. Det er ikke helt let for selvtilliden og jeg må ærligt indrømme at mine gamle tankemønster om ikke at være god nok og at jeg aldrig blive til noget er meget udfordret. Det er ikke så let at blive ved med at tro på at det nok skal lykkes. Det er svært at føle, at man er den eneste, der tror på, at det man kan er noget værd. Oven i det er jeg meget i  tvivl om jeg griber hele projektet rigtigt an. Jeg føler at jeg et eller andet sted har glemt at lytte til min mavefornemmelse og er gået for meget på kompromis med hvad jeg gerne vil i et forsøg på at “gøre tingene på den rigtige måde.” Jeg har så mange gange hørt at nye selvstændige ikke lykkes fordi de ikke har søgt hjælp og i min iver for at lykkes har jeg glemt at finde ud af hvad der er rigtigt for mig, jeg har bare gjort som jeg er blevet rådet til at gøre. Råd er gode men skal måske ikke altid følges til punkt og prikke.

Det jeg har haft det rigtig svært med er brugen af facebook, vlog-indlæg og hvor tit man skal blogge. Jeg har lagt meget vægt på likes og følgere og glemt den del af mig som på ingen måde går op i det. Jeg har lavet ting på facebook fordi der skulle være aktivitet og ikke fordi jeg havde lyst. Så jeg tager lige et bevidst skridt tilbage og sætter mig til tegnebordet og prøver at finde ud af, hvad der er det rigtig for mig og hvordan jeg vil bruge de redskaber jeg har til rådighed. Jeg vil tage mine grønne gummistøvler på og gå ud i min have, som jeg elsker at være i uanset vind og vejr og lade min naturlige kreativitet komme tilbage.

Fie Bjørnholt-Schou

One thought on “Mine grønne gummistøvler

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *