Har overvejet hele dagen om jeg skulle skrive det indlæg jeg har mest lyst til at skrive eller om jeg bare skulle lade være at skrive noget. Nogle gange tænker jeg over at I der læser med måske synes at jeg ikke burde tænke så meget over hvad jeg skriver eller over hvad i synes om det jeg skriver. Hvis jeg kunne ville jeg også holde op. Det er lige der min største udfordring er. At holde op med at tænke så meget.
På den anden side er det også gennem alle mine tanker alle mine gode idéer til min skrivning kommer. Der hvor jeg tror jeg skal hen er at overgive mig til elementerne og acceptere at jeg er en tænker og som jeg for nylig har erfaret er jeg ikke den eneste der tænker over alt. Jeg har fået nogle fantastiske kvinder ind i mit liv som tænker lige så meget som mig og det er dejligt ikke at føle mig så unormal længere.
Jeg tror faktisk at der er rigtig mange mennesker der tænker lige så meget som mig. Der er bare ikke så mange der er lige så ærlige omkring det som jeg er. Her på bloggen får I næsten alt at vide om hvor meget og over hvor meget jeg tænker. Bloggen er her for at fortælle om det. Jeg kan også mærke at jo flere gange jeg er ærlig og fortæller at i dag er en dårlig dag, jo bedre får jeg det. Åbenhed er vejen frem.
I dag er en lorte dag. Jeg kunne ikke sove i nat og har derfor sover rigtig længe i dag, hvilket ikke er det bedste for mig. For mig er det bedst jeg kommer op mellem 8 og 9. Har ligget og set TV serier hele dagen, hvilket jeg ikke har fået det bedre af. Ville gerne have skrevet men har ikke kunne tage mig samme til det. Jeg er meget glad for jeg skal ud og løbe om ikke så længe og at jeg ikke skal løbe alene for så var jeg ikke kommet afsted. Jeg kan ikke løbe væk fra tristheden og tvivlen men jeg kan accepter at den er der og ikke reagere på den. Det har jeg lært i dag.
Fie
