Vi var til konfirmation i lørdags. Det var noget jeg ikke havde set frem til, men som på den anden side var en god prøve i at være mig selv. Hvis jeg selv havde kunne bestemme havde jeg nok ventet med denne prøve et stykke tid endnu, for jeg følte mig ikke helt klar.
Det gik faktiske meget bedre end jeg havde forventet og jeg har gjort store forbedringer når det komme til at være mig selv blandt mennesker jeg ikke kender. Jeg håndterede også min mands familie meget bedre end jeg plejer og der var kun et tidspunkt hvor jeg kom til at trække mig ind i mig selv, fordi min svigermor fangede mig uforberedt og derfor kunne komme med en unødvendig kommentar på min kjole. Men ellers holde jeg godt fast i hvem jeg er hele dagen og det er jeg faktisk meget stolt af. Jeg føler mig stadig meget anderledes sådan en dag, men det kan heller ikke være på nogen anden måde, for der findes kun én af min slags og det er mig. Vi er alle forskellige og på sådan en dag, med mange nye mennesker er det godt at huske på at det er sådan det er.
Jeg havde haft mange tanker om hvad jeg skulle tage på og jeg nåede også at prøve næsten alt mit tøj inden vi kom ud af døren. Jeg viste jo at det nok ikke var passende at komme i noget der vakte for meget opsigt eller opmærksomhed. Men det er svært når man er mig, for jeg tror at jeg kunne tage en brun kartoffelsæk på og så ville jeg stadig vække opsigt, hvis jeg er mit sande jeg. For jeg er en smuk kvinde. Da jeg stod foran spejlet i min fine kirsebær kjole og kiggede på mig selv og faktisk også følte mig rigtig smuk og dejlig kom tvivlen op i mig og jeg var ved at ville skifte igen. Det var her min mand sagde stop. Han fortalte mig at jeg så fantastisk ud i min kjole og at jeg bare havde at være fulstændig ligeglad med hvad hans familie og andre ville tænke om mig, for han synes jeg var smuk. Hvad skulle jeg gøre uden min egen lille fangruppe. Derfor rettede jeg ryggen op og gik ud af døren med en god fornemmelse og fortalte mig selv at jeg så super godt ud og at det ville blive en dejlig dag.
Da vi kom hjem om aftenen, havde det også været en god dag og jeg havde fået dejlige kommentarer på min flotte kjole og der var kun en enkelt gang i løbet af dagen usikkerheden kom op i mig. Så der er sket store fremskridt og jeg er blevet god til at være mig selv. Jeg havde også nogle gode samtaler med mennesker jeg ikke havde mødt før og også der holdt jeg fast i mig selv. Det er slet ikke så farligt at være mig som jeg troet : )
Det har også givet mig mod på tanden til at være mig og jeg er ved at have givet slip på angsten og jeg glæder mig til at få endnu mere ro i hvem jeg er.
FBBS
Kæreste soulsis,
Jeg fik bare lige en tanke – hvor er det vi klæder os på fra, er det indefra os selv, så vi møder verden som den og det vi er – eller er det ud fra hvad vi tror, at dem vi skal være sammen med forventer….. Med andre ord er dit udseende indre eller ydre styret?
Jeg tænker bare, at jo mere vi vælger os selv til, desto mere indre styret bliver det. Tøjet er ikke længere en kulisse vi gemmer os i, men et udtryk for hvem vi er – lige nu 🙂 Se det er også en rejse – for tør vi skille os ud, bare fordi vi i dag ikke har lyst til at være som de andre. Jeg har eksempelvis haft møde med en advokat i dag – og jeg var ikke i humør til at have sko på, så jeg var i bare tæer, men mødet gik meget godt alligevel 😉
Knus
Du har så meget ret. Jeg havde faktisk ikke tænkt på det på den måde. Men selvfølgelig er det tøj vi vælger at tage på et udtryk for, om vi gemmer os eller viser os. Jeg kan helt klart mærke at jeg vælger at tage noget andet tøj på, jo mere styrke jeg finder i at være mig.
For jeg kan godt lide farver og tøj der viser mine former. Jeg har det godt med mig selv i den type tøj og jeg kan mærke at når jeg tager mit, lad os kalde det for “mit jeg gemmer mig tøj” på så føler jeg mig ikke længer tilpas i det. Det er en rejse jeg ikke selv var opmærksom på, jeg var gået ud på, men så er det jo godt jeg har dig min soulsister : )
Før i tiden ville jeg helst være usyndelig så der ikke var nogen der kunne se mit sande jeg eller min fysiske krop. Men nu må folk godt se mig, både min krop og mit sande jeg. Jeg tænker at det er et stort skrit fremad og jeg ser frem til at opleve hvad, det hele ikke ender med at udvikle sig til : )
FBBS
Meget godt skrevet 🙂