Mit ego vil ikke samarbejde lige nu. Det vil have at alt går tilbage til det trygge, det vante, sådan som tingene altid har været.
Det tænker ting som:
- Meditation virker ikke!
- Du får det aldrig bedre!
- Lad være med at have for store forventninger, du bliver bare skuffet!
- Du må ikke være dit sande jeg, for det er der ikke nogen, der kan lide!
- Du elsker ikke dig selv, du hader dig selv!
- Du bliver aldrig til noget!
- Hold op med at drømme om ting du aldig kan få!
- Indre ro er fis i en hornlygte!
- Det er mig, dit EGO, der bestemmer her!
- Hold op med at prøve nye ting!
- Alt ude i verdenen er farligt!
- Du er sindsyg, kan du ikke bare forstå det!
- Angst, frygt og panik, det ved man hvad er. Glæde, ro og kærlighed, det kan man ikke stole på!
- Du kan ikke stave, fat det dog!
- Du er dum……………..
Nu er det bare sådan at jeg ikke har tænkt mig at lytte til alt det mit Ego fortæller mig lige nu. For det siger kun alle disse dumme ting fordi det er bange for at give magten fra sig. Mit Ego har i så lang tid levet i angst, frygt og panik at alt andet er blevet fremmed og farligt.
Denne følelse af ro, glæde og kærlighed jeg føler, er så fremmed at mit Ego angiber som var det en dødelig virus, der var ved at angribe det. Det har siden søndag kæmpet med næb og klør, for at få mig til at bukke under. Men jeg er her endnu.
I dag er mit Ego gået til angreb på mig fysisk, med ondt i hovedet, træthed og smerter i mine muksler. Men jeg nægter at bukke under. Mit Ego må bare lære at leve med at jeg er glad og har det godt med mig selv. Jeg har på ingen måde tænkt mig at give slip på disse følelser nu hvor jeg endelig føler dem.
På mange måder gør det mig egentlig bange at mit Ego har så meget magt over mig, at dette fænomen, Egoet, kan have så meget magt over mine tanker og følelser. At det har det bedre i et stadie af angst, frygt og panik, end i glæde, ro og kærlighed. Tænk sig at oppe i mit hovede er det mest logiske og almindelige at være bange og tro at jeg ikke på nogen måde fortjener noget godt her i livet. Hvad er det der er gået galt?
Tænk sig at lige nu, inde i mit hovede, kæmper alt i mig imod at have det godt både psykisk og fysisk. Men sådan som jeg ser det, har jeg brugt rigeligt af tid på kun at have det dårligt og tænke dårligt om mig selv, så selvfølgelig bliver det til tiden en kamp af lære at tænke godt om mig selv. Men jeg kunne heller ikke stå på Snowboard inden jeg lærte det og det var helt sikkert en kamp at lære det : )
Derfor lader jeg mig ikke slå ud af de sidste par dages overlevelseskamp fra mit Egos side, det måtte komme og det er en kamp, jeg ikke har tænkt mig at tabe. Her er en lille video som jeg synes er rigtig sigende og som forklarer hvad Egoet er og hvordan ens tanker og Egoet hænger sammen.
FBBS
