At blive 35 : )

Jeg har altid haft en stor barnlig forkærlighed til det at have fødselsdag. Jeg har altid sagt at det var en af de ting der holder mit indre barn i live at glæde mig til min fødselsdag og gøre et stort nummer ud af at have og holde fødselsdag.

En af de ting der betyder mest for mig på min fødselsdag er at få lys i min lagkage (det vil sige en kage, for jeg kan ikke lide lagkage). Dette har jeg gennem tiderne måtte høre en del for, fordi det i manges øjne er barnligt og for meget. Men jeg er fuldstændig ligeglad for på min fødselsdag må jeg gerne finde stor glæde i barnlige ting. Jeg husker engang hvor min mor købte de der lys som er tal og så var der kun to lys på min kage og jeg kan tydeligt huske hvor skuffet jeg var over at der ikke var 19 lys på den som der burde være. Den fejl har hun ikke begået siden : )

Jeg har tit tænkt over hvornår, det bliver barnligt at glæde sig til sin fødselsdag? Hvor tit hører man ikke “voksne” sige de er ligeglade med deres fødselsdag, at den ikke længer betyder noget, det er jo bare en dag som alle andre. Hvor trist er det lige ikke at kunne glæde sig over at have føfselsdag, det er den dag på året man gennem hele sin barndom har glædet sig mest til. Hvornår er det man mister glæden og hvorfor mister man glæden?

Hører det med til at blive voksen? Er det en af de der usagte ting, der gør en til en rigtig “voksen”? Hvorfor er det lige at man ikke må udvise skør barnlighed på sin fødselsdag, bare fordi man er blevet et vist antal år? Det må man selvfølgelig gerne og det gør jeg også. Derfor beslutttede jeg sidste år at det kun er folk som kan se det sjove i mit forhold til min fødselsdag der får lov til at deltage i mine fødselsdags løjer. Dem der har fået mig til at føle der er noget galt med mig, de kan få lov til blive væk.

Jeg glæder mig helt vildt til på fredag hvor jeg bliver 35 år. Jeg er så heldig at min familie fra Schweiz kommer op til min fødselsdag og vi har ikke været sammen på min fødselsdag siden jeg fyldte 18 år, så det er en del år siden. Min mand har også taget fri, så det kan kun blive en fantastisk dag. Vi skal ud og spise smørebrød, hvilket er en fødselsdagstradition jeg har. Min dejlige soulsis kommer også til frokost. Om aftenen kommer min lillebror og mor ind og spiser middag med os og vi skal have käse fondue og raclette hvilket er mine to yndlings retter fra Schweiz, som jeg er så heldig at min familie tager med op til mig : )

Sener på året skal jeg holde en pigefødselsdag, hvor temaet bliver Sex and the city cocktail party ; ) Hvor de høje hæle ikke kan blive høje nok og hvor der ikke kan komme nok glimmer og farver. Jeg glæder mig helt vildt til denne aften.

Som I kan læse jer til har jeg ingen problemer med at glæde mig til min fødaelsdag, eller med at fejre den. Jeg sætter faktisk en stor ære i at gøre et stort nummer ud af det og jeg har synes bare det er dejligt at der kommer flere og flere lys i min kage. Håber jeg lever til jeg bliver 100 år, tænk sig en stor kage med 100 lys i, kan det blive bedre end det?

FBBS

 

One thought on “At blive 35 : )

  1. “Voksen” og “barn” er bare etiketter, ligesom “kold” og “varm” på en vandhane.

    For vandhanen er substansen “vand”, og for os er den “menneske”, og der er ikke nogen, der er mere menneske end andre.

    Så glem de etiketter, de har lært dig at sætte på dig selv (og dem andre sætter på dig) og glæd dig over at du har evnen til at glæde dig. Den er der mange, der har mistet, og hvis de tror de bliver “voksne” af den grund, så tager de alvorligt fejl.

    Tillykke med føsdaen!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *