Her er jeg : )

Da jeg startede med at lave denne blog, var min overbevisning virkelig at det ikke var vigtigt hvem jeg er, hvad jeg hedder og hvordan jeg ser ud. For mig var det emnet der var det vigtige og ikke alt det andet. Jeg har nu måtte konstatere at det har en betydning hvem jeg er og hvordan jeg ser ud. Det har selvfølgelig sat en masse tanker igang hos mig og jeg har debateret emnet med dem der er tættest på mig. Der er selvfølgelig mange holdninger til hvad jeg skal gøre og jeg er måske blevet mere forvirret af det. Jeg har fundet ud af at der kun er en der kan beslutte hvad jeg skal gøre og det er mig. Derfor her jeg efter mange overvejelser nu besluttet at jeg gerne vil have at min blog bliver mere visuel. Derfor har jeg lavet lidt om på der står under emnet Om mig. Der er nu kommet mit fulde navn og et billede på.

Jeg mener stadig helt grundlæggende at det vigtigste her på bloggen er emnet. Men det skal også nævnes at jeg er en ekstremt privat person, så jeg har måske også gemt mig lidt bag dette princip. Derfor er det selvfølgelig lidt af en udfordring at træde helt ud i lyset. Jeg er også kommet på Facebook så der kan I nu også finde mig : )

Under emnet Foredrag kommer der til at ligge et par uddrag fra det foredrag som jeg har holdt og der kommer også infomation om fremtidige foredrag.

Under kontakt er min mail, så I kan skrive direkte til mig bag om bloggen, hvis der er noget I vil spørge om som I ikke har lyst til at dele med resten af verden. Det kan sagtens foregå helt anonymt.

I fremtiden kommer bloggen til at blive mere visuel. Jeg har planer om at lave nogle af mine indlæg som videoindlæg og der vil også komme nogle billeder med i indlæggene i ny og næ.

Efter min mening skal der altid være plads til udvikling og det er så det jeg er igang med nu. Håber I vil tage godt imod det.

Fie

 

2 thoughts on “Her er jeg : )

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *