I har ikke hørt meget fra mig mens jeg har været på forfatterrefugium på Guernsey, men det er bevidst fra min side. Jeg har kun tænkt på én ting og det var mig selv. Det har været helt fantastisk kun at skulle koncentere sig om sit arbejde og ikke noget andet. At kunne fordybe sig fuldstændig i det man elsker at lave er noget jeg kun kan anbefalede. For mig har det også været dejligt at kunne tilbringe nogle hyggelige aftener sammen med min familie. De har også været nogle gode sparringspartnere og givet mig en masse motivering. Jeg føler mig meget privilegeret over at jeg har haft mulighed for at tage over til dem for at arbejde og over den hjælp jeg har fået til mit bog projekt. Gode mennesker i ens liv, dem kan man bare ikke få for mange af.
Udover at have fået lavet en god start på mit første bog projekt, så har jeg fundet ud af at jeg rigtig godt kan lide mig selv. I tirsdags da jeg var ude og løbe nede ved vandet blev jeg overvældet af en lykkefølelse jeg aldrig har prøvet at have før. Jeg var så glad for bare at være mig. Jeg har aldrig prøvet at være så lykkelig, når jeg var alene før. Jeg havde i det øjeblik ikke brug for at der var andre der gjorde mig lykkelig for jeg gjorde mig selv lykkelig. Jeg er stadig lykkelig og glad og føler en ro indeni som jeg ikke før har været i stand til at holde fast i så længe ad gangen. Min indre dommer/kritiker har ikke længere en stemme som har noget at skulle have sagt. For jeg er god nok som jeg er. Jeg er fantastisk som jeg er.
Det er helt vildt, hvad der er sket med mig her i 2012 og jeg ser så meget frem til at se hvad der kommer til at ske i 2013. Hvis der kommer til at ske lige så meget er der ikke nogle grænser for hvor jeg er henne om et år. Jeg er meget spændt på hvordan mit liv kommer til at udvikle sig og rigtig glad for at det er mig der kommer til at opleve det. Til alle jer derude som ikke synes livet er så sjovt lige nu, vil jeg sige noget som en rigtig god veninde siger: Alting forandrer sig. Hvilket det gør. Hvis der var nogen, der sidste år på det her tidspunkt havde sagt til mig, at jeg om et år stadig ville have bloggen og at jeg også ville have læsere. At jeg ville have været på to forfatterkusser. At jeg ville være på vej hjem fra 10 dage på Guernsey for at skrive på min bog. Så havde jeg ikke troet på dem. Jeg tror ikke der havde været noget der ville have fået mig til at tro på det. For et år siden var jeg parat til at give op. Jeg var tættere på at gøre det, end jeg havde været meget længe. Så alt forandrer sig. Hvis man lader det forandre sig. For det kræver selvfølgelig at man gerne vil have en forandring. Men det beviser at selvom alt er sort og man tror, der ikke er noget der kan blive godt, så kan det, hvis man gerne vil have det. Jeg er glad for at jeg ikke gav op, for jeg er utrolig glad for at være her ligenu.
I får lige nogle billeder med for en gang skyld, så I kan se hvilket fabelagtigt sted jeg har været.
Fie Bjørnholt
