Skal-skal ikke?

Når jeg ikke ved havd jeg skal gøre, gør jeg som regel ikke noget. For mig er det ikke en god ide at handle når jeg ikke er sikker i min sag. Det er derfor I ikke har hørt fra mig længe. Der er mange forskelige ting, jeg har gået og tænkt over. For det første, hvad jeg vil med bloggen? Skal jeg blive ved med at have den, selv om jeg har det godt eller betyder det at jeg skal lukke den?

For selv om jeg har det godt, har jeg stadig tanker om alt muligt. Noget af det der har holdt mig tilbage med at skrive på bloggen er nok, mest af alt, at jeg er bange for at blive bedømt af dem der kender mig privat. For her på bloggen deler jeg alle mine mørke dyster tanker, med jer derude som har det ligesom mig. Dem der kender mig bag bloggen og som følger med i mit dag til dag liv, er jeg bange for ikke kan forstå sammenhængen mellem mine mørke tanker og det menneske jeg er, når de er sammen med mig. Jeg er bange for at de tanker, jeg deler her, er nogen jeg sener skal stå til ansvar for, når jeg deler glædelige ting jeg gør og beslutter i mit liv, med dem jeg kender. Jeg kan selvfølgelig være fuldstændig lige gald, men på nu værende tidspunkt kender I mig godt nok til, at det ikke ligger til min natur at være det. Jeg ved med sikkerhed at selv uden diagnoser, ville jeg tænke meget over alt, det er en stor del af det mennesker jeg er, og det er ikke noget jeg ikke har tænkt mig at lave om på. I sidste ende handler det vel om hvorfor jeg har bloggen. Så hvorfor har jeg den? For at dele mine mørke tanker med andre der har det ligesom mig. Jeg deler dem ikke med dem der kender mig privat.

Så når jeg skeriver her, at jeg har en lorte dag og har lyst til at give op, er det fordi, jeg har brug for at sige det højt og ikke gemme det væk og undertrykke følelsen. Når det først er sagt, har jeg det meget bedre og at vide at der er nogen derud, der læser det og tænker, jeg forstår hvordan du har det, hjælper det. Det betyder ikke, at jeg ikke sammen eftermiddag kan tage en stor livs ændrede beslutning, som er gennemtænkt og rigtig for mig. Eller hvis jeg skriver, jeg hader mit liv, så er det  jo ikke fordi jeg hader mit liv. Det er svært at forklare og jeg behøver heldigvis ikke forklare det for jer, som har det ligesom mig, jeg ved I forstår, hvad jeg mener. Det er vel lidt som at have en dagbog, som jeg deler med en masse mennesker, som jeg ikke kender, men jeg deler den ikke med min familie.

Jeg er slevfølgelig utrolig glad for, at dem jeg kender, læser med og stytter mig i mit projekt, men det har også denne bagside, som jeg ikke havde tænkt over, før for et par måneder siden. Mens jeg har skrivet dette indlæg, er jeg kommet til den konklution at jeg bliver nød til at være ligeglad. At det jeg skriver er til jer, som er i sammen båd som mig og det er jer, jeg deler mine tanker med. Så jeg er tilbage igen, håber I stadig er derude.

Fie Bjørnholt