Jeg har i så mange år levet med det dårlige, at jeg til dags dato stadig har svært ved at håndtere det gode. Jeg er inde i en rigtigt god periode lige nu. Men med jævne mellemrum løber der kolde kuldegysninger ned af rykken på mig. Tvivlen viser sit grimme ansigt og gennemsyre mig med usikkerhed.
I onsdages fik jeg utrolig god respons fra min underviser. Jeg er næsten færdig med bogen og hun er utrolig optimistisk. Som jeg sagde til min underviser, så ved jeg ikke om jeg er mere bange for at gøre den færdig, end jeg er for at jeg aldrig kommer til at gøre den færdig. Drømmen om at gøre den færdig er nu så tæt på at den næsten er en realitet.
Alt inde i mig har lyst til at løbe langt væk. Glemme alt om bog, blog og foredrag. Men på en eller mærkelig måde får jeg sat mig forand min computer hver dag og arbejder vider. Det følels godt, men jeg ved ikke hvordan jeg gør det. Jeg føler jeg befinder mig et sted mellem drøm og virkelighed. Har i det hele taget svært ved at tro, at det virkelig kan passe at jeg er så lykkelig som jeg er lige nu. Jeg prøver at nyde og være tilstæde med det, men det er svært, for tvivlen ligger på lur.
Jeg har det godt. Jeg får spist rigtigt. Jeg får trænet rigtigt. Min mand og jeg har det bedre end vi nogensinde har haft det. Men tvivlen visker til mig fra sit skjul. Du fortjener det ikke, Fie. Du må ikke være lykkelig. Der ske forfærkelige ting når du er lykkelig.
Sidste gang jeg var virkelig lykkelig, boet jeg i London. Jeg var lige belvet tilbudt en fantastisk chance og livet var dejligt. Lidt efter døde min far. På en eller anden måde fik jeg overbevist mig selv om at det var på grund af min lykke at min far døde. Hvor fuckt up er det lige?
Selv om jeg har brugt, flere timer i terapi end jeg kan tælle, på at snakke om lige pracis det, så ligger frygten og angsten der stadig, dybt indeni mig. Hvad nu, hvis det var min skyld at at han døde. Jeg ved godt det er tåbeligt oppe i mit hovede, men det ændre ikke på, hvad jeg føler i mit hjerte. Hvad nu, hvis det var fordi jeg var lykkelig at min far døde?
Jeg kan sige jeg godt ved det ikke var derfor, og det har jeg sagt mindst 100 gange til psykologer, familie og venner, men der er en lille del af mig, der ikke rigtig tro på det. Det er den lille del af mig, der lige nu fylder rigtig meget og som gør jeg har så svært ved at give mig 100%. For tænk nu hvis der sker noget forfærkeligt. Tænk nu hvis der gør.
Fie Bjørnholt
Det er hamrende farligt at drømme drømme. Det er ikke til at vide, hvad der er værst: frygten for at de brister eller frygten for hvad der sker, hvis de går i opfyldelse. Velkommen i klubben.
Der er bare det ved det, at når du har drømmen, kan du ikke leve uden at give den en chance. Så bliv ved med det.
Så langt, så godt, men så kommer angsten for lykken. For mørket, som kommer og tager den.
Selvom jeg er “normal”, så kender jeg den godt. Den var en konstant skygge i mit liv, da jeg var ung. Det tror jeg, den er for alle, som har en tanke i hovedet.
Jeg fik den under kontrol, fordi jeg gjorde noget godt med min lykke. Noget, som ikke kun var mig, men som også var andre. Hvad DU gør, er op til dig, men du kan finde måder at gøre dig fortjent til din lykke i dine egne øjne.
Det første, du skal lægge af, er skylden. Vi er opfostret med skyld. Det ligger i vores kultur og vores religion, som har opfundet begreget arvesynd for at sikre, at skylden føres videre til de uskyldige ufødte.
Vi har IKKE en universel skyld, og vores lykke medfører IKKE andres ulykke. Du kan være ret sikker på, at der sker noget dårligt for dine nærmeste på et eller andet tidspunkt. Og du kan være lige så sikker på, at der sker noget godt. Sådan er livet nemlig – og det har ikke en pind at gøre med dig.
Giv synden fingeren. FUCK IT! Du er IKKE skyldig i død og ulykke, hverken blandt dine nærmeste eller blandt andre MED MINDRE du direkte gør noget for at få det til at ske. Det er der folk, der gør, og de har skyld.
Det skal man selvfølgelig lade være med, og lader man være med det, så kan man se sig selv i øjnene i spejlet hver morgen. Og så har man fortjent sin lykke, hvis man er så heldig at drømmen om den går i opfyldelse.
Tak O. Det hjalp oppe i mit hovede : )