Det gode selskab

Jeg vil gerne følge op på et gamlet indlæg som hedder http://forkertcrazyogglad.dk/socialt-akavet/.

Denne sociale akavethed som på det tidspunkt, hvor jeg skrev indlæget fylde rigtig meget, er jeg ved at være sluppet af med. Det har kvævet rigtig meget mod at gøre op med den, men det har virkelig været det hele hver.

Hvordan er jeg så sluppet af med den? Det er faktisk meget simpelt. Jeg vil dog understrege at det jeg har gjort, var det rigtige for mig og at det er det der er det virgtigt her, at man finder frem til, hvad der er det rigtigt for en slev.

For mig har det været det gode selskab eller det rigtige selskab.

For snart nogle år siden melde jeg mig til mit første skrivekursus som kvævede mere mod af mig end jeg kan forklare med ord. Men på det her kursus mødte jeg nogle nye mennesker som har vist sig at have stor betydning for at jeg ikke er så socialt akavet længer.

Sammen med to andre kvinder fra dette kursus, som også var usikre på sig selv, startede vi en loge. Hvor vi ville skabe et rum, hvor vi kunne øve os i at være os selv. Vi mødes så tit vi kan og tilbringer en dag sammen, hvor vi bare er os selv på godt og ondt. Alle bliver accepteret som de er.

Det var det man kalder en  aha-oplevelse at møde nogen helt fremmed  mennesker som ikke synes jeg var mærkelig. Idag er jeg kommet frem til at jeg nok ikke er så mærkelig som jeg gik rund og troet. Eller også er de mennekser jeg har i mit liv nu, bare lige så mærkelige som mig. Det kan jeg ikke svare på. Men mødet med disse fantastiske kvinder har lært mig at være mig selv og lært mig at det ikke er alle der kan lide mig og at det også er ok. Der er jo også mange menneske jeg ikke kan lide. Min søgen efter at blive accepteret af ander mennesker er lige på dette punkt forsvundet og det har gjor at der er andre relationer der er blevet meget letter. Her specielt mit forhold til mine svigerforældre. Fordi jeg har fundet ro i hvem jeg er, kan jeg også være mig selv sammen med dem og det har helt sikkert gjort en stor forskel i mit forhold til dem.

Det at jeg har lært at være mig selv, har også haft en afgørende inflydelse på hvordan jeg ser på mig selv og mine diagnoser. Jeg ser dem mere som en del af min personlighed, som samfundet har haft behov for at sætte navne på for at kunne forstå og hjælpe mig.

Nogen gange har man brug for nogen helt udeforstående mennesker til at hjælpe. For jeg har selvfølgelig min familie,min mand, mine veninder som altid har synes jeg ikke var mærkelig eller socialt akavet, men problemt opstod jo heller ikke, når jeg var sammen med dem. Nogen gange kraver det noget nyt og andet.

Jeg må sige jeg er glad for jeg havde mod til at kaste mig ud i kampen og jeg er overrasket over den forskel det har gjort mange forskellige steder i mit liv. Og når jeg kan blive bedre social, så kan alle, for jeg har virkelig været SOCIALT AKAVET! (og helt ærligt så kan jeg stadig godt være det når jeg virkelig bliver usikker, men det skal jeg nok også få styr på).

Fie Bjørnholt : )