De gamle dæmoner

De gamle dæmoner har gylne dag for tiden her hos mig. Det hjælp at skrive om den anden dag, så jeg vil tillade mig at læsse endnu mere af på jer.

Når jeg bliver lidt presset, vender jeg hurtigt tilbage til min gamle tanke gang om at glasset altid er halvt tom. Det ligger til min natur at være sort seer. Lige nu er det svært at kæmpe imod, hvad der falder mig naturligt. Der venter så mange dejlige ting på mig lige rundt om hjørnet og et eller andet i mig har svært ved at tro på, at alting nok skal gå godt. Som altid bliver jeg usikker på livet, når tingene går godt. Min erfaring siger mig, at jeg ikke fortjener at der sker gode ting for mig. Hvilket også er en af grundene til jeg har været så syg som jeg har været.

Jeg spørger stadig mig slev, hvorfor det er så meget letter for mig, at tro på det dårlige frem for det gode. Hvorfor er det at der ikke må ske mig noget godt? Hvorfor bekymre jeg mig om ting, som er uden for mine hænder?

Selvom jeg er kommet langt og det meste af tiden ser mit glas som værende halvt fyldt, så kommer der disse perioder, hvor det virkelig er svært. Mest af alt handler det om igen, at skulle bryde en dårlig vane eller et dårligt mønster. Dette  ved jeg  jo, hvordan jeg skal håndtere. Jeg har brugt de sidste 10 år på ,at bryde med dårlige vaner og mønster.

Derfor ved jeg, at det at skrive om mine tanker og frustrationer her på min blog hjæler. Og selv om jeg har skrevet om det hele før, så gør det en stor forskel for mig at sige ordene højt endnu en gang. Jeg får ligesom givet slip på det hele og kan igen se at mit glas rent faktisk er halvt fyld.

For en time siden havde jeg mest af alt lyst til at ligge mig i fosterstillen på min seng og lade mig synke ned i min egen selvmedlidenhed og tvivl. Men efter en “pep talk” fra min soul-sister over skype, fik jeg overskuet til at benytte mig af en god vane og nu følelse alt meget bedre.

Tak fordi i igen har lagt øjne til mine tanker : )

Fie Bjørnholt