Har ikke sovet hele natten på grung af rød peberfrugt. Nu bliver I sikkert lidt nysgerrige på, hvordan de to ting kan hænge sammen. Og inden jeg forklare, vil jeg gerne sige at jeg godt ved at det er totalt langt ude : )
I ved allesammen at jeg har fået styr på de fleste af mine dårlige vaner og mønster. Hvilket også betyder at jeg har styr på min OCD. Men jeg har stadig nogen små ting som min OCD desperat holder fast i. I nat da jeg ikke kunne sove på grund af ordet rød peberfrugt blev ved med at køre i ring i mit hovede, prøvede jeg at fine frem til en måde at forklare det på. Den metafor jeg kom på, er en solid stol, med 4 ben. Jeg håber I kan følge mig i min metafor.
Jeg har skabt en solid stol, med 4 ben, som kan holde til at bære, livet, kaos, at jeg ikke kan kontrolere alt, tvivlen, glæden, lykken osv. Fordi min stol er så solid og jeg ved, hvad jeg skal gøre for at den bliver ved med at være det, har vi også total ro i vores beslutning om at skulle være forældre om ikke så længe. For når min stol er solid kan jeg også bære alt det forudsigelige, der kommer sammen med det at få et barn.
Nu kommer vi så til det. Et af mine ben er rød peberfrugt. Jeg skal have rød peberfrugt om morgen til min morgenmad. Det er en af de ting min OCD holder fast i. Så længe jeg ikke fucker med rød peberfrugt, så er alt som det skal være. Min mand og jeg har for længe siden besluttet, at det er så lille ting, at det ikke er noget problem. Alle dem der kender mig ved dette og derfor er der altid rød peberfrugt når jeg er på besøg. De fleste synes det er lidt sjovt, hvilket det også er. Men min familie hernede i Schweiz, har svært ved at forstå dette.
Normalt når jeg er herned er vi kun i bjergene, hvor jeg slev står for at købe min mad, derfor har det aldrig været et problem ind til nu. Men lige nu sidder jeg fast ude i en lille landsby. Det er ikke mig der køber ind. Jeg ved godt at jeg er 36 og snart skal være mor, så hvor svært kan det lige være at sige at jeg vil have rød peberfrugt? Det er svært for mig. For jeg vil ikke være til besvær og jeg har mistet folk jeg holde utrolig meget af på grund af mine diagnoser og fordi jeg på grud af dem, kan være utrolig vanskelig at være sammen med. Jeg vil for alt i verden ikke miste min familie hernede. Derfor er det meget svært for mig at stille krav. Det er helt sikkert et af mine ømme punkter. Det at midste folk på grund af mine diagnoser og følelsen af at være til besvær og det har jeg også skrevet om før. Derfor bliver denne lille ting meget hurtig MEGET stor indeni mit hovede.
Jeg har ligget hele natten og tænkt over om det er muligt for mig at leve uden rød peberfrugt de to sidste dag. Kan jeg det? Er det på tide jeg forsøger? Skal jeg prøve at forkalre det til dem igen? Skal jeg bide tænderne sammen og komme igennem, de sidste to dage og risiker jeg bruder sammen når jeg kommer hjem?
Jeg ved det virkelig ikke. Jeg tro jeg nået at være igennem alle former for scenarie i nat, inden jeg endelig faldt i søvn på et tidspunkt efter klokken 4. Jeg havde håbet på, jeg var kommet frem til en løsning, når jeg skrev dette indlæg. Men nej. Jeg ved det virkelig ikke.
Når jeg læser det jeg har skrevet, ryster jeg bare på hovedet af mig selv Og tænker:
TAG DIG DOG SAMMEN KVINDEMENNESKE. Lad være med at piske en stemning op.
Problemet er bare når min OCD først har låst sig fast på en tanke, er det næsten umuligt for mig at få den til at holde op. Selv mens jeg sidder her og skriver køre ordet rød perberfrugt konstant rundt i mit hovede. Hvilket gør det svært at tænke klart.
Den letteste løsning er selvfølgelig at der bliver købt rød perberfrut, så behøver jeg ikke tænke over det længe og jeg få ro og fred. Men er det løsningen? Tiden må vise det. Jeg ved ikke hvad jeg gør. Lige nu tager jeg 5 minut af gange og ser hvad der sker.
Det er måske tid til at udfordre mig selv lidt igen, for at gøre min stol endnu mere stabil : )
Fie Bjørnholt

Jeg har læst i avisen for et stykke tid siden at 80 % af de ting mennesker gør om dagen er rutiner og små ritualer.. Vi kender det alle fra hverdage med morgen rutiner, bade rutiner mm. Vi ved børn har det bedst med faste rutiner, og der findes eksempler på at rutiner er en god ting. Hvad gør så en lille rød peberfrugt til lige pludselig at være et problem?? Det er jo nok at hvis rutinen bliver så markant at man ikke kan fungere uden. Så bliver det en dårlig ting frem for en god….
Så lad mig svare med et spørsmål på dit spørsmål..
Opvejer den kamp du vil få med dig selv ved ikke at få et stykke rød peberfrugt, den følelse af frihed du vil få ved at være fri for rød peberfrugt?
Eller er det i virkeligheden bedre at bruge krafterne andet steds og så leve med at være en rød peberfrugt spiser?
Knus B
Jeg synes dit billede af en stol med fire ben er fantastisk godt. Og for at blive i det billede kan man selvfølgelig godt sidde på en stol med tre ben, så derfor kan du godt leve uden rød peberfrugt.
Spørgsmålet er så bare, hvor vigtigt der er IKKE at spise rød peberfrugt, og om det er risikoen værd at fjerne et af benene på “den stol du sidder på.”
Som du beskriver det er problemet at du ikke vil “stille krav” om at andre skal købe det til dig. Det kunne jeg forstå hvis rød peberfrugt var dyrt eller svært at få fat på, men det er der jo ikke, så hvorfor er det så svært bare at sige “jeg elsker rød peberfrugt til min morgenmad, mon de har det i supermarkedet?”
Det er ikke et krav, det er et ønske, og de fleste af os vil gerne opfylde vores gæsters ønsker. Du er ovenikøbet gravid og har alletiders undskyldning for at spise “underlige” ting, og peberfrugt er i høj grad på listen af sunde ting, så hvad er problemet?
Du har boet hos os, og jeg kan vagt huske noget om rød peberfrugt, men ikke at det på nogen måde var et problem – ikke for os i hvert fald. Jeg håber du fik al den røde peberfrugt, du havde brug for 😉
Jeg tror du skal passe på med at gå for langt med at fornægte dine diagnoser. Du er kommet fantastisk langt og har lagt medicineringen bag dig, men det er jo bl.a. lykkedes for dig ved at konstruere en solid “stol” at sidde på. Jeg ville ikke save alt for meget i de stoleben hvis jeg var dig.