Nu er mit første foredrag i meget lang tid overstået. Det gik over alt forventning. Det var fantastisk at være tilbage. Der sad heldigvis mere end 5 elever og ventede på mig, så der var slet ikke nogen grund til bekymring.
Nu ville det jo være dejlig, hvis jeg så kunne nyde det og tage denne gode oplevelse ind i hjertet. Bruge den til at få mig selv til at tro på, jeg faktisk har noget at sige som unge mennesker kan bruge til noget. Men der er stadig noget indeni mig som underminere end hver form for succes. Jeg ved ikke, hvad det er indeni mig som nægter at tro på jeg kan noget som helst.
Det gør mig så ked af de,t at jeg ikke kan unde mig selv noget godt. At jeg kan bortforklarer en hver form for succes. I mandags efter foredraget bad jeg dem af dem, som kunne have lyst, at skrive et par ord ned om foredraget til mig, som jeg kan bruge på mig kommene hjemmeside. De skrev alle sammen noget og de skrev de sødeste ting til. I får lige et par eksempler.
– Det jeg har lært i aften er, at man kan klare alt efter det du har fortalt. At selvom man har en diognose, så kan man det man vil. Og når man ved det, så får man også styrke af det og selvtillid.
– Det jeg kan tage med fra Fies foredrag og det jeg kan bruge fra det, er en masse gode tanker omkring det her med at være forkert. Jeg kan også relatere til hendes historie på en måde som har givet mig mod og håb på fremtiden.
-Super godt foredrag. Det gode var at du var så ærlig omkring det hele. Derfor var det nemt at stille spørgsmål. Er sikker på at du kan hjælpe andre ved at holde foredrag.
Der er ikke nogen der har tvunget dem til at skrive det her. Men jeg sidder her og tænker.
- De synes nok ikke, de kunne være andet bekendt.
Der er endda en af dem der har være inde og skrive på bloggen, at hun synes det var rigtig godt. Så hvorfor kan jeg ikke tro på det? Det gør mig ked af det og jeg bliver så træt af mig selv. Hvilket er endnu en ting, jeg kan slå mig slev oven i hovedet over. Jeg tænker med alt det lort, jeg har været igennem. Kommet ud på den anden side af. Hvorfor kan jeg så ikke ligge denne selv sabotage bag mig. På mange måde er det jo psykisk selvskade, jeg har gang i. Hvilket jeg faktisk ikke har tænkt over før nu (jeg finder stadig ud af noget nyt hele tiden). Det er virkelig noget jeg bliver nødt til at arbejde på, at holde op med.
Jeg tænker at der er mange grunde til at mit selvvær er så lavt. Men en af dem er helt sikkert mobning igennem mange mange år. Jeg har endelig aldrig troet, at den mobning jeg var udsat for igennem mig folkeskole, havde den store betydning. Jeg har nok udervuderet, hvilken indflydelse det har haft. For jeg kæmper stadig med, at tro på, jeg er god nok som jeg er. Jeg har den overbevisning, at man ikke skal dvale i fortiden, men give slip på den. Synes måske det er lidt for meget som 37 årig, at begynde at rode for meget rundt i, at jeg blev moppet som barn/ung. Men på den andet side, har det gjort et eller andet ved mig, som jeg stadig kæmper med. Det siger måske lidt om, hvor meget skade mopning i en tidlig alder kan gøre.
Selvom jeg er kommet langt, har jeg stadig meget svært ved at give mig selv lov til at mærke, at jeg er god til noget og at jeg er en succes. Jeg håber at flere foredrag og succes oplevelser kan være med til, jeg lære at lukke det ind og tro på det. Jeg tro på at det nok skal lykkes en dag : )
Fie Bjørnholt-Schou : )
Du er virkelig modig og sej, Fié!
Det du gør kan jeg kun tage hatten af for – (tager hatten af og bukker) 😉
Ej jeg mener det sgu – det er virkelig flottere end flot!
Jeg er virkelig overbevist om at du og dine erfaringer, giver andre mennesker rigtigt meget!
Ligesom det også vil give dig selv rigtigt meget.
Det med at “tage den positive ros helt ind i hjertet”, tror jeg helt sikkert nok skal komme.
Kæmp videre du fortjener at mærke det!
Smil og klap dig lige selv på skulderen. 🙂
De bedste tanker!
Hvis ikke du kan tage glæden ind – så gør jeg det for dig! Jeg var nemlig vidne til hvor kæmpe mega sej du var.
Du gjorde en forskel i mandags, og jeg står ved din side alle de gange du må vakle – for den forskel du gør, har verden brug for.
Kh Soulsis
Du har helt ret: det, du har gang i, er psykisk selvskade.
Måske har du også ret i at det har noget med tidligere tiders mobning at gøre. Hvis det har det, så bliv splintrende rasende og brug dit raseri til at tryne dine mobbere, så du viser at de IKKE havde ret.
Jeg blev også mobbet særdeles groft i skolen, men var så heldig at få en skytsengel på et tidspunkt. Det fik mig til at påtage mig den rolle, da jeg blev gammel nok, og et af mine mål i livet har siden været at gøre mobberne til taberne. Man møder dem overalt, også i voksenlivet.
Det kan lade sig gøre, og jo mere man gør det, jo nemmere bliver det.