Meget forsinket mandags indlæg

I får lige det, jeg nået at skrive i mandags:

Så kam jeg igennem endnu en uge og en ny er startet. Det er ikke let, det kan jeg godt fortælle jer. I sidste uge brugte jeg, hver en undskyldning til ikke at arbejde. Der er ikke det, som ikke kan bruges og da det endelig blev fredag eftermiddag og jeg endelig kunne sige nu er det weekend, åndede jeg lette op. Det har været let ikke at tænke på arbejde og bare nyde at være sammen med mig familie. Men nu er det blevet mandag morgen igen og der venter en lang uge på mig. Jeg ville lidt ønske jeg bare kunne være blvet liggene i min seng og bare sovet mig gennen ugen. Men sådan kan det ikke blive og nu sidder jeg her igen. Tvinger mig selv til at skrive og tro fuld og fast på at inden jeg er færdig med dette indlæg, så har jeg det bedre i kroppen og hovedet.

Jeg har siddet og tænkt over, hvad jeg før i tiden har gjort for at hode mig selv i balance. Hvad gjorde jeg i de perioder hvor jeg har haft det rigtig godt. En af de ting jeg gjorde var at meditere hver dag. Det er noget jeg virkelig godt kunne tænke mig at komme i gang med igen. Men igen siger jeg til mig selv at det ikke kan lade sige gøre, fordi jeg ikke har tid til det. For der er så meget med min søn. Men det er endnu en dårlig undskldning for ikke at gøre det, der gør jeg har det godt. Det er et spørgsmål om, at jeg bestemmer, at jeg har tid til det og så gør det. Lige nu arbejder jeg og han leger ved siden af mig. Noget jeg havde svoret på ikke kunne lade sig gøre, for bare et par uger siden. Så det er kun mig, der stille forhindringer op, hvor der slet ikke er nogen.

Fra i dag:

Har været lidt deprimeret de sidste par dag. Det er ikke altid jeg selv ved hvorfor, men jeg har bare været trist. Mange tanker om alt muligt. Mest af alt fremtiden. Jeg får lige et sug i maven, hver gang jeg tænker på den. Derfor prøver jeg virkelig på ikke at tænke overhovedet, ved hele tiden at sørger for mig hjeren ikke kan tænke. En af de ting jeg gør er, at jeg lader fjernsynet køre hele tiden. Når det køre så tænker jeg ikke. Eller jeg kan ikke høre, hvad jeg tænker. Ud over det har vi haft en lidt svær uge herhjemme. For vi er lige ved at lave om på nogle sove vaner for ham den lille, hvilket han ikke synes er så sjovt. Men så har jeg også kunne bruge min energi på det og ikke på at tænke. Jeg ville ønske jeg kunne komme med noget opmuntrede at skrive, men lige i dag er der ikke andet end opgivenhed i mig. Så jeg tager et minut af gangen og prøver på ikke at skælde mig selv for meget ud over, at der ikke rigtig er noget der er gået som jeg gerne ville i denne uge. I denne uge har det bare handlet om at sætte det ene ben foran det andet og komme igennem ugen. Ja sådanne uger har jeg stadig.

Fie Bjørnholt-Schou