Netværk

Jeg er nok det helstigste menneske i hele verden, hvis jeg selv skal sige det. Går i seng søndag efter at have lagt det nok mest ærlige indlæg på bloggen nogensinde. Vågner mandag morgen, stadig trist og depri. Men så. Der bliver ringet, der bliver sent mails, sms’s og kommentare på indlæget. Så er det bare svært stadig at være trist og depri. Det siger bare noget om hvor meget netværk betyder. Hvor meget det betyder at jeg har ture lukke folk ind i mit liv. At jeg har ture lave en blog. At jeg tør skrive om hvordan jeg har det, helt ærligt. Det er svært for mig helt at tro på jeg er så heldig. Men det er jeg.

Jeg ved godt jeg stille utrolig høje krav til mig selv. Og det er nok noget jeg skal arbejde med. Men jeg vil lige nævne, at jeg virkelig nyder mit liv, det meste af tiden. Jeg tænker bare at det ikke er særlig meget, kun at skulle lave et par indlæg på en blog om ugen. At jeg burde kunne klare det. Andre mødre er begyndt at arbejde fuld tid, så burde jeg ikke kunne lave den smule jeg gerne vil lave? Der er selvfølgelig en grund til jeg ikke har et “rigtigt arbejde” det ved jeg. Men det kan godt være det er for meget for mig. Jeg ved det ikke. Det er svært. For skrivningen hjælper mig så meget. Det er bare det med at få tid til at gøre det. Jeg tro jeg stadig er ved at få det hele til at gå op. Det at være mor og mig samtidig. Jeg siger det igen, det er vild hårt at blive mor. Fantastisk men hårt. Det gør det ikke letter at min spidskompetence er at slå mig selv oven i hovedet. Det er noget af det jeg er bedst til. Jeg har skrevet om det menge gange. Og I har alle ret i at jeg bliver nød til at give slip. Slappe lidt af. Give mig selv lov til at slappe af og bare hygge mig. Jeg vil prøve det : )

Men tak til alle der læser med. Det er så dejligt at vide jeg ikke er alene. I gør en forskel for mig.

Fie Bjørnholt-Schou

P.S Har tilbragt en dag i solen sammen med Theo, en dejlig kvinde og hendes datter : ) Rigtig god dag og synes at tristheden er ved at lette.