Hvordan rydder jeg op i mit hovede? Det er ikke så let. Jeg har virkelig tænkt meget over det. Hvorfor det er let at give slip på nogen ting og hvorfor det er svært at give slip på andre. Jeg er ved at udvikle mit koncept og en af mine opgaver er at sætte ord på, hvad det er jeg gør når jeg kæmper og vælger at der er ting der ikke kommer til at indvadrer mig og bestemme over mig.
Jeg havde endelig troet, jeg bare ville kunne sætte ord på det. Men det kan jeg så ikke. Har brugt to dage på at gå og kigge på min opslastavle og en masse tomme sedler. Men i går kom der lidt huld på bylden. Jeg tro, det jeg gør er at være skide bange og så gør jeg det bare alligevel. Det kan godt være det tager meget lang tid nogen gange, men på et tidspunkt gøre jeg det bare. Jeg bliver træt af mig selv og så sker der noget i mig og så springer jeg bare ud i det. Lige nu er det angst og frygt der har fået lov at styre tingene, men det må slutte. Det er tid til at få sendt det manuskript til flere forelag. Det er tid til jeg kommer vidre med foredrag. Hvis jeg ikke gør noget nu ender det med at det er rigtigt at jeg er dum og doven. Og som O skrev i hans kommertar til sidste indlæg. Er det mig der bestemmer.
Jeg tro at mange nogen gange glemmer at det er OS selv der bestemmer. Vi lader omstendighederne bestemme. Jeg ved godt, det er let at sige, men i rigtig mange tilfælde er det virkelig os selv der bestemmer. Jeg tro virkelig på det at tænke positivt kan gøre en foreskel. Jeg ved ikke om man kan tænke fysiske og psykiske sygdomme væk. Men jeg vil ikke gøre mig til dommer. Men jeg tro at man kan vælge at være glad og leve sit liv til det fulde på tros af de omstændigheder der omgiver en. Og jeg tro på at man kan vælge at være lykkelig. Lige nu vælger jeg, at selv om jeg ikke har lyst og lidt har opgivet at sende mit manuskript til flere forelag, at gøre det alligevel. Jeg giver slip på at jeg skulle have gjort det for et halvt år side. Jeg er klar nu. Det er nu jeg er klar til at se frygten og angsten i øjnene. Roser mig selv for, der ikke er gik et år. Jeg vælger at tro på, der nok skal være et forelag derude som vil udgive det. Og hvis der ikke er må jeg jo skrive en ny bog. Jeg har skrevet en, så hvor svært kan det være.
Konklutionen må være at for mig er det at rydde op i mit hovde og give slip at se min frygt og angst i øjnene og bare springe ud i det. Jeg mener hvad er det værste der kan ske?
Så er mit manuskript sent, til det næste forelag : ) Så fuck dig angst ; )
Fie Bjørnholt-Schuo : )
Godt spørgsmål – hvordan man rydder op i hovedet. Mit bud er at man gør det på samme måde som man rydder op i alt muligt andet. Én ting ad gangen.
At tænke positivt – og rose dig selv for hvert skridt, ligegyldigt hvor stort eller småt – er helt afgørende for at få det til at virke.
Og husk at du på samme tid samler materiale til bøger og foredrag. DU ER IKKE ALENE, og der er masser af mennesker som vil vide hvor du kom fra, hvor du gik hen og hvordan du fandt vej.