Så går det løs i morgen. Det vigtigste foredrag i mit liv og forhåbenligt springbrættet til at få gang i mit professionelle liv. Men det har godt nok ikke været let på det sidste. Min mand kom ud for et uheld her for lidt over to uger siden med sin højre hånd. Han er blevet opereret. Har dog fået lov at beholde alle fingre, men skal holde sig i ro i 6 uger. Min lille søn har skarlagensfeber. Jeg har allergi, som jeg ikke må tage medicin imod, fordi jeg er gravid. Hvis jeg ikke vidste bedre, ville jeg tro, at universet modarbejder mig lidt. Psykisk er jeg også blevet udfordret. Har måtte se på et adfærdsmønster, som ikke længere er sundt for mig og som har tvunget mig til at stå på egne ben.
I alt det, har jeg lige skulle forberede et foredrag og gøre en hjemmeside færdig. Foredraget er der næsten styr på, men hjemmesiden når ikke at blive færdig, hvilket bare er skide irriterende. Til gengæld har jeg lige helt selv lavet en annonce på Facebook og boostet min sidste statusopdatering. Er lidt stolt af mig selv, og det kommer faktisk lidt bag på mig, hvad jeg kan selv, når jeg bliver tvunget til det. Jeg er virkelig imponeret over, hvor stærk jeg er blevet, helt uden at jeg har lagt mærke til det.
Nu glæder jeg mig til i morgen. Kan faktisk næsten ikke vente til jeg skal stå på scenen igen. Jeg er ikke nervøs endnu. Glæder mig og har fuld tillid til, at det kommer til at gå, som det skal. Men en god gang sommefugle er der dog i min mave. Men af den gode slags.
Fie Bjørnholt-Schou
Det er ikke hvad livet gør ved dig, der tæller, men hvad du gør ved livet 🙂