Nogle gange er det virkelig svært at skrive ned hvad det er jeg har på hjerte. Jeg har prøvet at skrive et indlæg siden mandag og der ligger nu fem indlæg som aldrig kommer til at se dagens lys. Nu er jeg jo mig, så jeg har selvfølgelig prøvet at finde ud af hvad det handler om. Og jeg er kommet frem til dette.
Jeg bliver tit spurgt hvor jeg får modet fra? Og jeg kan godt forstå at jeg udefra ser modig ud. Og at det jeg har gjort indtil nu også udefra kan opfattes som modigt. Men det har faktisk ikke krævet så meget mod, hvis jeg skal være helt ærlig. Det har været trygt og sikkert. Jeg har i virkeligheden “bare” skrevet lidt på en blog. Startet et CVR-nummer og lavet lidt tekster til en hjemmeside.
Jeg skriver ikke det her for at underkende det jeg har gjort, jeg skriver det fordi jeg prøver at være helt ærlig omkring mit mod. Det jeg har gjort ind til nu har selvfølgelig krævet mod, men det har også været kamuflage så I derude ikke skulle opdage at jeg slet ikke er så modig. Jeg er bare rigtig god det at få det til at se sådan ud. Bloggen har været sikker fordi det kun var folk jeg kendte der læste med. De foredrag jeg har holdt har også været steder hvor jeg føler mig sikker. At starte CVR-nummer har ikke ændret noget og det har hjemmesiden heller ikke rigtigt. Det har alt sammen været sjovt at lave. Men jeg skal finde en anden from for mod nu. Da jeg lavede mit vlog-indlæg i mandags havde jeg nok ikke helt gemnemtænkt det. For der er rigtig mange der har set det og der er kommet endnu flere læsere med på facebook som jeg ikke kender. Jeg er begyndt at blive kontaktet om foredrag fra steder hvor de kun kender mig som foredragsholder. Min mor bliver spurgt, når hun snakker om mig, om det er hendes datter der har den blog der hedder ForkertCrazyOgGlad. Det hele er lige pludselig blevet meget virkeligt og farligt. Jeg er ikke længere gemt i et hjørne af senen hvor ingen ligger mærke til mig, jeg står ude på scenen og alle kan se mig. Jeg har ikke helt lagt mærke til det er sket og det har angsten og frygten heller ikke. Og nu jeg står der må jeg finde det der mod frem og bare være der. Jeg kan ikke ikke længere lade som om jeg er modig, nu bliver jeg nød til at være det : ) Måske er der noget om fake it til you make it : )
Fie Bjørnholt-Schou
Ja, eller som Eleanor Roosevelt sagde det: Hver gang du ser frygten i øjnene, får du mere styrke, mod og selvtillid. Du skal gøre det, du tror, du ikke kan.
Kære Fie
Du er ikke mere falsk end nogen andre. Vi prøver alle på at få det til at se ud som der er styr på det og vi er oven på. Der er ikke meget prestige i at vise sårbarhed, mindreværd og det vi ikke overskuer eller ikke har styr på. Samfundet gør alt for at gemme det væk og kalde det svagt. Jeg tænker at det er en del af at være menneske.
Knus Lisbeth