Kan jeg komme til at løbe igen?

Her for nogle år siden da jeg var igang med at træne op til mit første marathon, var jeg så uheldig at jeg halvvejs igennem min træning fik kyssesyge (mononukleose). I et par måneder trænede jeg uden at jeg var klar over at jeg havde det og blev derfor rigtig syg til sidst. Jeg var ret heldig at det blev opdaget og jeg kom i behandling inden det først gik rigtig galt. Jeg måtte næsten ikke lave noget fysisk i over et år derefter. Jeg har siden da forsøgt at træne mit løb op et par gange, men uden held.

Jeg elsker at løbe og er begyndt at savne det rigtig meget, især fordi det tager så meget mindre tid end at cykle og det er også en del lettere at tage et par løbesko med i tasken end en cykel : ) Jeg har gennem en rigtig god ven fundet et optrænings program som har en varrihed på 9 uger. Jeg skal starte på det i morgen og for at mindske chancen for failure skriver jeg om det her på bloggen. Jeg tænker at jeg på denne måde forpligter mig en lille smule til at gøre mit bedste for at gennemføre de ni uger.  Problemet indtil nu har været at jeg har givet op rent mentalt. For at være helt ærlig handler det mest af alt om at jeg er lidt bange for at komme til at presse mig selv for hårdt igen og ikke være i stand til at lytte til min krop. Jeg bliver lidt en robot når det kommer til træning. Jeg har tendens til kun at kunne fokusere på det og glemmer lidt min omverden og min krop.

Jeg vil som jeg har skrevet i de sidste to indlæg gerne forsøge at nyde det jeg laver og ikke miste forbindelsen til verden ved kun at fokusere 100% på en ting af gangen. Det ville være rart hvis jeg kunne nyde at skrive på bogen samtidig med at jeg nyder at skrive på bloggen, at jeg kan have et afslappet forhold til mad og stadig få trænet det jeg skal uden at det tager overhånd.

Det bliver en udfordring ikke at udfordre mig selv. I kommer til at høre meget mere om hvordan det komme til at gå. I morgen starter det med en halv times læbetræning : )

Jeg har også tænkt mig at prøve at bruge min OCD til ikke at komme til at træne for meget. For hvis den kan få mig til at skulle træne 7 dage om ugen kan jeg vel også få den til at jeg kun må træne 4 dage om ugen. For der kan ikke være nogen forskel på de to ting. Kan der?

FBBS

 

One thought on “Kan jeg komme til at løbe igen?

  1. Held og lykke med træningsprogrammet. Jeg ved ikke om du kan bruge din OCD på den måde du planlægger, men det er ikke nogen dårlig ide at arbejde på at lære at styre den. Det går jo ret godt med at stave, nu du ikke længere tror du er ordblind 🙂

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *