Ud af sengen

Hvad gør jeg så de dage, hvor jeg har mest lyst til at blive liggende i fosterstilling i min seng. JEG STÅR OP AF DEN. Nu tænker I nok; Så let er det ikke, hun ved ikke hvad hun snakker om, hun har ikke haft det lige så slemt som mig, det har også været lettere for hende, hendes sygdom er ikke lige så slem som min, hun har jo ikke ondt fysisk ligesom mig, så det kan hun slet ikke udtale sig om og hvad I ellers har af overbevisninger. Men jeg har kun en ting at sige til det: JEG STÅR OP AF DEN, JEG STÅR OP AF DEN, JEG STÅR OP AF DEN!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!! JEG STÅR OP AF DEN, JEG STÅR OP AF DEN.

Det er så let og der er ikke mere i det end det. Det er på ingen måde sjovt og det kræver en masse HUUAHH som Chris Macdonald udtrykker det. Man står op af den og sætter det ene ben foran det andet. Også selvom der er intet at stå op til, selv om det ikke gør nogen forskel om man bliver liggende, selv om man tror verden ville være et bedre sted, hvis man blev liggende. Man står op af den af den simple grund at  alternativet – at blive liggende – er værre.

I sidste ende er det et spørgsmål om du vil havde et glas der er halvt fyldt eller halvt tomt. Og ja det er en floskel, men den er rigtig og den har meget at byde på. For når alt kommer til alt så vælger du at blive liggende eller også vælger du at stå op. Lad dig ikke narre til at tro, at det at blive liggende er passivt og du derfor ikke har truffet en beslutning. Du VÆLGER at blive liggende. Du vælger at dit liv ikke er noget værd, du vælger at dine udfordringer lige meget hvad de er, er værre end alle andres og at du derfor er berettet til at blive liggende, at det er din pligt at blive liggende. Men det er undskyldninger alt sammen. Det er alt sammen noget man bilder sig selv ind fordi man er for bange for at leve. Bange for alt det der er ude i intetheden.

Hvis man vidste at alt ens smerte ville forsvinde, lige meget hvad den består af, hvis man stod op af sin seng, ville man jo ikke kunne komme hurtigt nok op af den. Jeg har prøvet rigtig mange ting af, inden jeg fandt ud af at den ikke var længere end at; man står op af den. Punktum. Der er også stadig mange dage hvor det ikke kommer så let til mig og der er dage, hvor jeg må ringe efter hjælp og få en i mit netværk til at snakke med mig til jeg er kommet ud af den og sætter det ene ben foran det andet.

Lige nu har jeg fået vendt det sådan er der er flere gode dage en dårlige, og det går den rigtige vej og jeg ved, at jeg en dag nok skal nå at have mange flere gode end dårlige dage.

FBBS