Lige nu burde jeg sidde og skrive på bogen, men det gør jeg ikke, jeg skriver til jer : )
Jeg skriver om min barndom lige nu og det bringer en hel del minder med sig. Både gode og dårlige. Selvom hovedpersonen i min bog ikke er 100% mig er det 95% mig og det gør det lidt svært engang imellem at holde en fornuftig afstand til det jeg skriver om. Til jer der ikke ved det er jeg ved at skrive en bog om min egen historie. Om hvordan det hele startede, hvorfor det gik så galt og hvordan det er at være kommet ud på den anden side. Jeg går på skrive- og forfatterkurser i et forsøg på at blive endnu bedre til at fortælle historier end jeg er nu.
Jeg tænker ikke normalt så meget over at jeg er blevet drillet gennem hele min folkeskoletid og har egentlig ikke troet at det havde den store betydning. Men nu mens jeg skriver om mine unge år på en lille landsbyskole er det bygyndt at gå op for mig at det har større betydning end jeg havde troet. Det er også blevet en meget større del af min historie end jeg havde planglagt. Det er en af de fanstastiske ting ved at skrive historier. Når jeg sætter mig ned og begynder, bliver selv jeg som skriver historien taget med ud på en rejse og jeg ved ikke selv hvor historien bevæger sig hen. Det er en helt fantastisk fornemmelse. Jeg elsker virkelig at skrive.
Det går stadig godt med løbetræningen og jeg har også været ude og cykle idag selv om det ikke var det mest indbydende efterårsvejr der bød mig velkommen her til morgen. Da jeg først var kommet ud på cyklen og kunne mærke den lune vind i håret var det nu ikke så slemt og jeg fik mig en rigtig god cykeltur. Det går faktisk ret godt med at få brugt min OCD til noget konstruktivt. : )
FBBS
