Nu er jeg virkelig klar til det næste bjerg

Der sker noget helt magisk når man går i proces og føler man er det helt rigtige sted i livet. Den følelse af at alt hvad der er sket ind til nu har ført til lige præcis det her punkt i ens liv. I mit liv har der været tidspunkter hvor jeg aldrig ville have troet på jeg nogensinde ville komme til det punkt jeg er nu. Tidspunkter hvor der ikke har været andet end mørke og elendighed. Tidspunkter hvor jeg ikke kunne se nogen vej til et liv der ville være værd at leve. Lige nu er jeg så glad for at der altid har været en del af mig som har kæmpet vidre selv når alt håb var væk. I sær efter en arbejdes weekend sammen med denne fantastiske kvinde Louise Berner som jeg kun igen kan takke for aldrig at have mistet troen på at jeg nok skulle finden vejen ud af mørket.

I går da jeg lagde mig til at sove var jeg spændt på om jeg ville miste min mojo i løbet af natten, som det er sket så mange gange før. Men den er her stadig. Og i dag har jeg ikke lavet en struds. I dag har jeg taget ansvar for mit firma og startet med de opgaver som giver mig ånenød og koldsved. Banken var det første punkt. Og det var slet ikke så skræmmende og kompliceret som jeg havde forstillet mig og på 5 min var der styr på det der skulle være styr på. Det er jo søde mennesker der arbejder i min bank og ikke monstre som jeg kan få dem til at fremstå som i mit hovede.

Dette er bare et eksempel på hvor langt jeg er kommet og hvor stærk jeg er blevet. Så til jer der sidder derude og tænker at der ikke er noget håb, vil jeg sige. Det er der.

Fie bjørnholt-Schou