Alt det her med min kost fylder rigtig meget især fordi det stadig er en af de ting der fylder mest og som jeg stadig har meget svært ved at styre. Jeg har været fra den ene yderlighed til den og har stadig ikke fundet den model der passer bedst til mig. For jeg må helt ærligt indrømme at jeg simpelhed er for glad for mad til kun at spise det jeg burde. Kosten er dog stadig den tilbagevendende grund til at jeg får det dårligt igen og igen. Jeg kan have flere uger i træk hvor det går fint, problemerne opstår mest når jeg skal ud. Der putter jeg mig selv i madsituationer som jeg ikke kan styre.

Jeg ved godt inderst inde at jeg bliver nød til at finde en løsning på dette problem, jeg ved bare ikke hvad der skal til. Jeg ville rigtig gerne nå et punkt, hvor jeg kan få et afslappet forhold til mad uden at være fanatisk. Jeg gider bare ikke være den der altid har en eller anden tør sukkerfri helsekost kage med, som kunne slå en indianer stamme ihjel. Jeg vil nå et punkt, hvor jeg godt kan tage til fest og hygge mig uden det betyder at jeg dagen efter forsætter festen. Jeg tror og håber at et halvt år uden sukker kan gøre det. I det halve år får jeg brug for så meget støtte som jeg kan få til ikke at udsætte mig selv for madsituationer, som jeg ikke kan styre.

Jeg ved denne beslutning skal tages og jeg bliver nødt til at gøre noget ved det, men jeg har allerede bedt dem omkring mig om så meget hjælp at jeg ikke kan rumme at bede om mere. For mig er problemet ikke så meget til hverdag, det er mest når jeg er ude. For når jeg er ude bliver der serveret så mange ting, som jeg ikke kan tåle at spise og det er bare ikke det hele jeg kan lade være.

Jeg er nok nået til et punkt i mit liv nu, hvor jeg godt ved hvad der skal til inderst inde, hvis det nogensinde skal lykkes for mig at holde mig fra sukker. Det er bare et meget svært valg jeg skal træffe. For på mange punkter er det selvfølgelig rigtigt at det er mit eget ansvar hvad jeg spiser og at det ikke er andres problem og man kunne argumentere for at jeg prøver at ligge ansvaret fra mig. Men jeg kan ikke styre det selv, ligesom jeg i starten af denne rejse heller ikke kunne styre mine personlighedsforstyrrelser, min angst, min OCD, at skære i mig selv eller mine humørsvingninger. Hvis jeg dengang ikke havde fået hjælp var jeg aldrig nået til hvor jeg er i dag.

Når det kommer til mad må jeg bare indse at jeg meget afhængig af at andre mennesker hjælper mig og ikke lader mig spise mad, jeg ikke burde spise, jeg er afhængig af deres forståelse for min sygdom og hvilken indflydelse sukker har på den. Jeg kan godt forstå at der er folk i mit liv som ikke ser det som deres job at sørge for at jeg ikke spiser mad jeg ikke kan tåle, og det er her problemerne opstår, når man som mig er så afhængig af hjælp på denne front.

Jeg har to muligheder enten holder jeg mig væk fra dem, indtil jeg har lært at få et afslappet forhold til mad eller også fortæller jeg direkte at jeg det næste halve år vil forsøge at holde mig væk fra alt jeg ikke burde spise og så kan folk selv sige til om de vil være med eller ej. Jeg tror jeg bliver nødt til at se på det som om jeg var alkoholiker og man ville jo aldrig servere alkohol for en alkoholiker vel?

Jeg har lagt en plan:

• • Lave en madplan fra mandag til fredag. (så jeg ikke bliver fristet til junk)
• • Lave en masse sund slik, vi kan have i fryseren. Til at tage med og herhjemme.
• • Være ærlig over for folk og sige det som det er.
• • Være forudseende og være parat til at tage mad med selv.

Jeg holder jer opdateret om hvordan mit projekt kommer til at gå.

FBBS