ForkertCrazyogGlad

Anderkendelse del 2

Det hele endte også med at jeg gik helt ned på det og lå i forsterstilling i min seng i fire dag. Min krop kan rent fysisk ikke takle det gode. Jeg havde det så dårligt, jeg snakkede ikke med nogen, ville ikke se nogen, havde ikke lyst til at spise, bare jeg tænkte på at skulle gå ud begynde jeg at få angstanfald. Jeg trak mig længere og længere ind i mig selv. Jeg blev panisk angst for at min sygdom ville overtage igen, at det hele ville bryde ud i fuld luge igen, at jeg ville miste alt det jeg havde opnået de sidste mange år. Jeg fik lyst til at skære i mig selv igen og jeg lå bare og tænkte på alt det dårlige. Continue reading “Anderkendelse del 2”

Anderkendelse del 1

I processen med at lave bloggen har jeg opdaget noget nyt om mig selv. Jeg higer efter ros og anerkendelse fra andre. Jeg søger den hele tiden og når den kommer kan jeg ikke tage den ind. Det preller af som olie på vand. De sidste par dage har jeg tænkt meget over dette. Jeg bryder mig ikke om den side af mig selv og det understeger bare hvor usikker jeg stadig er. Jeg føler jeg står der med hatten i hånden, store blå øjne og tigger om ros, lidt undskyldende: ”I behøver endelig ikke rose mig hvis I ikke synes jeg fortjener det. For det er kun lille mig der har lavet det og jeg dur ikke rigtigt til noget. I må ikke sige noget godt, bare fordi I har ondt af mig, hvis I ikke mener det I siger. Jeg ved jo godt inderst inde det er noget pladder.” Sådan kunne jeg forsætte i det uendelige.

Jeg har så længe jeg kan huske altid drømt om anderkendelse, men aldrig ment jeg fortjente den, Continue reading “Anderkendelse del 1”

Ud af sengen

Hvad gør jeg så de dage, hvor jeg har mest lyst til at blive liggende i fosterstilling i min seng. JEG STÅR OP AF DEN. Nu tænker I nok; Så let er det ikke, hun ved ikke hvad hun snakker om, hun har ikke haft det lige så slemt som mig, det har også været lettere for hende, hendes sygdom er ikke lige så slem som min, hun har jo ikke ondt fysisk ligesom mig, så det kan hun slet ikke udtale sig om og hvad I ellers har af overbevisninger. Men jeg har kun en ting at sige til det: JEG STÅR OP AF DEN, JEG STÅR OP AF DEN, JEG STÅR OP AF DEN!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!! JEG STÅR OP AF DEN, JEG STÅR OP AF DEN.

Det er så let og der er ikke mere i det end det. Continue reading “Ud af sengen”

I fosterstilling

I dag er bare en af de dage, hvor jeg normalt var blevet liggende i fosterstilling i min seng hele dagen og haft ondt af mig selv. Jeg har i årevis tilbragt mine dårlige dage  på den måde. Når jeg først gik i ”slummer koma” som jeg kalder det, var der næsten ikke noget der kunne få mig ud af det igen. En dag tilbragt på denne måde medførte endnu en dårlig dag og sådan kunne det forsætte i meget meget lang tid.

Det var/er hverken godt for mig eller dem der holder af mig. Jeg er dog i den meget heldige situation at jeg har et fantastisk netværk som jeg ikke ville være i stand til at leve uden. Continue reading “I fosterstilling”

Komfortabel diagnose

Fordi jeg altid har følt mig forkert var det første jeg følte lettelse da de efter næsten et år på Dianalund fandt ud af hvad der var galt med mig. Det var som om der blev løftet en kæmpe byrde fra mine skuldre. Nu kunne jeg endelig slappe af og ikke skjule mig mere. Men der gik ikke lang tid før det gik op for mig at der var INTET der blev bedre af at jeg nu vidste der var noget galt med mig. Den bedste måde jeg kan beskrive det på er, at det var som at tage en kæmpe kappe på som jeg sikkert og trygt kunne gemme mig inden i. Continue reading “Komfortabel diagnose”

Selv sabotage

At skrive det første indlæg er meget sværere end jeg havde troet. Der er så mange ting jeg gerne vil fortælle. De forsøg jeg har gjort ind til nu, lyder alle som en gang pladder. Derfor prøver jeg lige igen.

Min udfordring er at jeg ikke ved hvor jeg skal starte. Skal jeg starte med fortiden, nutiden eller fremtiden. Jeg føler at jeg har en million ting jeg gerne vil dele, men kun må dele en. Det er meget fustrende og lige nu sidder jeg bare og slår hovedet ned i bordet. Continue reading “Selv sabotage”