Jeg når altid et punkt, hvor jeg ikke længer kan holde ud at jeg skubber alting forand mig. Jeg er heldigvis nået det punkt nu. Jeg kan ikke længer holde ud at være en struds. Derfor kom jeg i sidste uge igang med at skrive og i denne uge er det min træning og mad der står for skud. Nu handler det så om ikke at ville for meget på en gang, hvilket jeg ikke er så godt til, når jeg først har besluttet mig for noget. Continue reading “Igang igen igen!” →

Det er nok blevet bemærket at jeg ikke har skrevet eller på nogen måde været aktiv på bloggen eller på Facebook i MEGET lang tid. Jeg har været en struds. Jeg har ignorere verden. Altså min arbejds verden. Min bog er færdig og har været omkring de første 3 forlag. Og eftersom der ikke har være et ” Min bog bliver udgivet indlæg” kan I nok godt regne ud, at jeg har fået afslag. Det gør ondt og jeg er flov. Mest flov. Continue reading “Jeg er en struds ! ! ! ! ! ! !” →

Jeg er nok det helstigste menneske i hele verden, hvis jeg selv skal sige det. Går i seng søndag efter at have lagt det nok mest ærlige indlæg på bloggen nogensinde. Vågner mandag morgen, stadig trist og depri. Men så. Der bliver ringet, der bliver sent mails, sms’s og kommentare på indlæget. Så er det bare svært stadig at være trist og depri. Det siger bare noget om hvor meget netværk betyder. Hvor meget det betyder at jeg har ture lukke folk ind i mit liv. At jeg har ture lave en blog. At jeg tør skrive om hvordan jeg har det, helt ærligt. Det er svært for mig helt at tro på jeg er så heldig. Men det er jeg. Continue reading “Netværk” →

Søndag aften er det. Har det bare rigitgt rigtig skit. Det har været dårlig dag oven på dårlig dag hele ugen. Har intet nået. Har været på skrive kursus i dag, hvilket var rigtig godt og dejligt, men den opgave som jeg skulle lave blev afleværet alt for sent og blev lavet da jeg var alt for træt fredag aften. Jeg ved godt de andre bare var glad for jeg kom i dag og er ligegalde med min opgave blev afleværet for sent. Men jeg er ikke ligeglad. Continue reading “Hvad sker der med mig?” →

Det er lidt vild at sidde og kigge på et manuskript som man har arbejdet og arbejdet på. Vide at jeg har gjort mit absolut bedste. Jeg har nok aldrig rigitg troet, jeg ville nå denne dag, hvor der ikke er mere jeg kan gøre, men hvor det er op til nogle andre. Nu mangler jeg kun at lave følgebrev. Så der skal laves deadline på følgebrev og hvornår det senes skal afleverer til forlag. Continue reading “En ny følelse” →

At finde balance mellem at være mig og være mor er nok noget af det der er rigtig svært, i alt det jeg går igennem lige nu. Jeg elsker at være mor og kunne helt sikkert godt forsvinde ind i rollen. I mit tilfælde tro jeg bare ikke det ville være godt. Jeg ville ikke gøre det af de rigtige grunde.

Lige siden jeg blev syg og fik stillet den første diagnose for snart mange år siden, har jeg virkelig kæmpet med det at have en identitet. Det at være “noget.” Hvilket jeg ikke var i mine egne øjne og hvis jeg er helt ærlig stadig ikke føler jeg er. Continue reading “Balance” →

I får lige det, jeg nået at skrive i mandags:

Så kam jeg igennem endnu en uge og en ny er startet. Det er ikke let, det kan jeg godt fortælle jer. I sidste uge brugte jeg, hver en undskyldning til ikke at arbejde. Der er ikke det, som ikke kan bruges og da det endelig blev fredag eftermiddag og jeg endelig kunne sige nu er det weekend, åndede jeg lette op. Det har været let ikke at tænke på arbejde og bare nyde at være sammen med mig familie. Men nu er det blevet mandag morgen igen og der venter en lang uge på mig. Continue reading “Meget forsinket mandags indlæg” →

Jeg havde en rigtig god dag i går. Fik lavet det jeg havde plandlagt og blev næsten helt høj af, at det bare kørte der ud af. I dag har jeg så en helt anden følelse i mig. Opgivelse og modløshed. Jeg kan ikke lade være med at undre mig over, hvad der kan ske på en nat. Hvad er det der gør at jeg kan gå i seng glad, tilfreds og optimistisk og vågne deprimeret og modløs? Continue reading “At holde fast!” →

Så er en ny uge starte og jeg skal holde hvad jeg lover. Er meget trær efter en meget begivenhedsdejlig weekend. Det var nu jeg helst ville ligge med foran fjernsynet og lave ingenting og bare have lidt ondt af mig selv fordi jeg er så træt at jeg næsten ikke kan holde mine øjne åbene. Men jeg har lovet at der ikke vil komme flere perioder med ingen indlæg og jeg ved at hvis jeg springer over i dag så kommer jeg ikke til at skrive eller arbejde i denne uge. For mig er det virkelig vigtigt at komme godt i gang om mandagen. Continue reading “En ny uge begynder” →

Jeg tro, jeg til tider gør tingene mere besværlige end de i virkeligheden er. Jeg gør hver et indlæg her på bloggen til noget der tager en hel dag at skrive. For det skal jo være perfekt. Jeg bruger så meget tid på at rette, lave om at det bliver til et kæmpe projekt, som det er letter ikke at gå i gang med, når jeg har det skidt. Men disse indlæg er min terapi. Det der gør jeg kan holde ud at sætte det ene ben foran det andet. Det at skrive gør mig glad. Continue reading “Slut med angst. Den skal ikke bestemme længer!” →