Det er lidt vild at sidde og kigge på et manuskript som man har arbejdet og arbejdet på. Vide at jeg har gjort mit absolut bedste. Jeg har nok aldrig rigitg troet, jeg ville nå denne dag, hvor der ikke er mere jeg kan gøre, men hvor det er op til nogle andre. Nu mangler jeg kun at lave følgebrev. Så der skal laves deadline på følgebrev og hvornår det senes skal afleverer til forlag. Continue reading “En ny følelse” →

At finde balance mellem at være mig og være mor er nok noget af det der er rigtig svært, i alt det jeg går igennem lige nu. Jeg elsker at være mor og kunne helt sikkert godt forsvinde ind i rollen. I mit tilfælde tro jeg bare ikke det ville være godt. Jeg ville ikke gøre det af de rigtige grunde.

Lige siden jeg blev syg og fik stillet den første diagnose for snart mange år siden, har jeg virkelig kæmpet med det at have en identitet. Det at være “noget.” Hvilket jeg ikke var i mine egne øjne og hvis jeg er helt ærlig stadig ikke føler jeg er. Continue reading “Balance” →

I får lige det, jeg nået at skrive i mandags:

Så kam jeg igennem endnu en uge og en ny er startet. Det er ikke let, det kan jeg godt fortælle jer. I sidste uge brugte jeg, hver en undskyldning til ikke at arbejde. Der er ikke det, som ikke kan bruges og da det endelig blev fredag eftermiddag og jeg endelig kunne sige nu er det weekend, åndede jeg lette op. Det har været let ikke at tænke på arbejde og bare nyde at være sammen med mig familie. Men nu er det blevet mandag morgen igen og der venter en lang uge på mig. Continue reading “Meget forsinket mandags indlæg” →

Jeg havde en rigtig god dag i går. Fik lavet det jeg havde plandlagt og blev næsten helt høj af, at det bare kørte der ud af. I dag har jeg så en helt anden følelse i mig. Opgivelse og modløshed. Jeg kan ikke lade være med at undre mig over, hvad der kan ske på en nat. Hvad er det der gør at jeg kan gå i seng glad, tilfreds og optimistisk og vågne deprimeret og modløs? Continue reading “At holde fast!” →

Så er en ny uge starte og jeg skal holde hvad jeg lover. Er meget trær efter en meget begivenhedsdejlig weekend. Det var nu jeg helst ville ligge med foran fjernsynet og lave ingenting og bare have lidt ondt af mig selv fordi jeg er så træt at jeg næsten ikke kan holde mine øjne åbene. Men jeg har lovet at der ikke vil komme flere perioder med ingen indlæg og jeg ved at hvis jeg springer over i dag så kommer jeg ikke til at skrive eller arbejde i denne uge. For mig er det virkelig vigtigt at komme godt i gang om mandagen. Continue reading “En ny uge begynder” →

Jeg tro, jeg til tider gør tingene mere besværlige end de i virkeligheden er. Jeg gør hver et indlæg her på bloggen til noget der tager en hel dag at skrive. For det skal jo være perfekt. Jeg bruger så meget tid på at rette, lave om at det bliver til et kæmpe projekt, som det er letter ikke at gå i gang med, når jeg har det skidt. Men disse indlæg er min terapi. Det der gør jeg kan holde ud at sætte det ene ben foran det andet. Det at skrive gør mig glad. Continue reading “Slut med angst. Den skal ikke bestemme længer!” →

De sidste par uge har ikke været gode. Jeg er sunket ned i et sort hul som jeg ikke kan tage mig sammen til at komme ud af. Før jeg blev mor, havde jeg ligget i min seng i fosterstilling og haft ondt af mig selv. Ikke været i bad og dyrket min selvmelidenhed. Det kan jeg tros alt ikke gøre længer. Det jeg kan nu er at gennem mig bag rollen som mor. Det er en fantastiske god undskyldning for ikke at have “tid” til at arbejde. Continue reading “LORT, det hele er bare lort!” →

Nu er mit første foredrag i meget lang tid overstået. Det gik over alt forventning. Det var fantastisk at være tilbage. Der sad heldigvis mere end 5 elever og ventede på mig, så der var slet ikke nogen grund til bekymring.

Nu ville det jo være dejlig, hvis jeg så kunne nyde det og tage denne gode oplevelse ind i hjertet. Bruge den til at få mig selv til at tro på, jeg faktisk har noget at sige som unge mennesker kan bruge til noget. Men der er stadig noget indeni mig som underminere end hver form for succes. Jeg ved ikke, hvad det er indeni mig som nægter at tro på jeg kan noget som helst. Continue reading “At tage de gode ting helt ind i hjertet” →

I får lige et kort indlæg, for jeg håber jeg kan skrive mig ud af min nervøsitet.

Jeg har prøver ikke at forberede mig for meget. For jeg tro godt noget af ægtheden kan gå af, hvis jeg har forberedt hvert et ord. Men jeg er så bange for der kun sidder 5 eller sådan noget når jeg kommer derned. Det er en skole med 160 elever og det er frivilligt om de har lyst til at komme og høre mig. Mit hjerte banker løs i mit bryst og jeg kan næsten ikke holde mine hænder stille nok til at skrive det her. Continue reading “Jeg er så nervøs” →

Fuck, fuck, fuck hvor er det svært at nå det man gerne vil, når man har fået sådan et lille utilregneligt menneske ind i ens liv ; ). Det er svært at finde ud af hvordan mit professionelle liv skal se ud fremover. Hvad bloggen skal handle om. Hvem skal jeg henvende mig til? Skal jeg fremover kun skrive om det at være blevet mor, eller skal jeg slet ikke skrive om det? Det er sgu ikke til at finde ud af. Continue reading “Hvem er jeg nu i 2015?” →