Så kom jeg ud over rampen med mit foredrag. Og jeg må sige det er kommet bag på mig hvor mange og hvor hurtigt folk har meldt sig til. Jeg ved ikke helt hvad jeg havde forventet. Jeg tror egentlig ikke jeg turde forvente noget. Men nu er der så noget jeg skal leve op til. Så jeg er tilbage til om jeg er mest bange for succes eller fiasko. Hvad nu hvis jeg ikke kan holde et godt nok foredrag og alle går hjem og synes det var spild af deres tid? Jeg får helt åndenød over det og har mest af alt lyst til at lave en struds. Men det gør jeg selvfølgelig ikke. Continue reading “Åndenød” →

Jeg har været i en meget lang tænkepause. Jeg har virkelig forsøgt at finde ud af hvad jeg vil med bloggen og mit liv. Et halvt års tænkning er slut med at jeg er ved at lave en ny hjemmeside, hvor bloggen stadig vil eksistere. Den kommer til at blive en lille smule anderledes, men vil stadig være lige så ærlig som altid. Continue reading “Løfter sløret lidt!” →

Hvordan rydder jeg op i mit hovede? Det er ikke så let. Jeg har virkelig tænkt meget over det. Hvorfor det er let at give slip på nogen ting og hvorfor det er svært at give slip på andre. Jeg er ved at udvikle mit koncept og en af mine opgaver er at sætte ord på, hvad det er jeg gør når jeg kæmper og vælger at der er ting der ikke kommer til at indvadrer mig og bestemme over mig. Continue reading “Rydde op” →

Angst, en stærk, negativ følelse forårsaget af et pres el. en ofte udefineret trussel.

Jeg tro efterhånden jeg har fundet ud af hvorfor det er at angsten og frygten gang på gang får lov at indtage mig. Jeg har tænkt meget over det siden mandag. Hvorfor det er, at jeg kan holde styr på 5 psykiske diagnoser, ikke lade dem indtage mig, men angsten og frygten har det så LET. Hvorfor kan jeg ikke holde de to følelser ude? Hvorfor har de så stor en magt over mig? Continue reading “Angst og frygt” →

To uger med en syg søn og ikke meget søvn. Jeg havde slet ikke lyst til at aflevere ham her til morgen, for jeg viste at det betød jeg skulle tilbage til skriveriet. Jeg var lige kommet igang. Jeg var optimistisk omkring det hele. Men så kom der sygdom og luften gik ligesom ud af balongen. Angsten har igen fået lov at indtage mig. Selvtilliden er svundet ind til ingeting og jeg har mest lyst til at ligge mig i fosterstilling og bare værre en struds igen.

Jeg bliver endnu mere træt af at tænke på det hele. Har prøvet det her så mange gang nu at det bare er. Jeg ved ikke hvad det er. LORT er det. Men der kommer ikke noget ud af selv ynk, så i stedet for at ligge mig ned rejser jeg mig op. Skriver mit mandags indlæg, også selv om jeg ikke har noget nyt at fortælle. Tager en dyb indåning og håber på det bliver en bedre dag i morgen.

Det er kort, jeg ved det. Men så jeg ligesom igang igen.

Fie Bjørnholt-Schou

Når jeg er ude og holde foredrag, stiller de uge mennesker mig heldigvis altid en masse spørgsmål. Et af de spørgsmål, der altid bliver stillet er om jeg aldrig bliver bitter over de ting der er sket i mit liv. Jeg kan godt forstå de spøger om det. For når jeg laver en hurtig liste over nogle af de dårlige ting der er sket i mit liv, er det et meget relevant spørgsmål. Continue reading “Bitterhed” →

Jeg når altid et punkt, hvor jeg ikke længer kan holde ud at jeg skubber alting forand mig. Jeg er heldigvis nået det punkt nu. Jeg kan ikke længer holde ud at være en struds. Derfor kom jeg i sidste uge igang med at skrive og i denne uge er det min træning og mad der står for skud. Nu handler det så om ikke at ville for meget på en gang, hvilket jeg ikke er så godt til, når jeg først har besluttet mig for noget. Continue reading “Igang igen igen!” →

Det er nok blevet bemærket at jeg ikke har skrevet eller på nogen måde været aktiv på bloggen eller på Facebook i MEGET lang tid. Jeg har været en struds. Jeg har ignorere verden. Altså min arbejds verden. Min bog er færdig og har været omkring de første 3 forlag. Og eftersom der ikke har være et ” Min bog bliver udgivet indlæg” kan I nok godt regne ud, at jeg har fået afslag. Det gør ondt og jeg er flov. Mest flov. Continue reading “Jeg er en struds ! ! ! ! ! ! !” →

Jeg er nok det helstigste menneske i hele verden, hvis jeg selv skal sige det. Går i seng søndag efter at have lagt det nok mest ærlige indlæg på bloggen nogensinde. Vågner mandag morgen, stadig trist og depri. Men så. Der bliver ringet, der bliver sent mails, sms’s og kommentare på indlæget. Så er det bare svært stadig at være trist og depri. Det siger bare noget om hvor meget netværk betyder. Hvor meget det betyder at jeg har ture lukke folk ind i mit liv. At jeg har ture lave en blog. At jeg tør skrive om hvordan jeg har det, helt ærligt. Det er svært for mig helt at tro på jeg er så heldig. Men det er jeg. Continue reading “Netværk” →

Søndag aften er det. Har det bare rigitgt rigtig skit. Det har været dårlig dag oven på dårlig dag hele ugen. Har intet nået. Har været på skrive kursus i dag, hvilket var rigtig godt og dejligt, men den opgave som jeg skulle lave blev afleværet alt for sent og blev lavet da jeg var alt for træt fredag aften. Jeg ved godt de andre bare var glad for jeg kom i dag og er ligegalde med min opgave blev afleværet for sent. Men jeg er ikke ligeglad. Continue reading “Hvad sker der med mig?” →