Når jeg bliver ved med at gå i ring og gå i ring, når jeg til et punkt hvor jeg bare bliver så træt og sur på alt og intet. Lige nu har jeg bare lyst til at smadre alt omkring mig eller slå noget/nogen meget hårdt. Jeg forstår virkelig ikke hvorfor jeg bliver ved med at dyrke denne self-loathing og manglende tro på mig selv. Continue reading “Kan man leve af self-loathing og kaffe?” →

Mit sidste indlæg Meget tæt på. del 1, fik mig til at tænke på, at jeg altid skriver om, at jeg er kommet godt igennem en udfordring. men det har ikke altid været sådan.

Det har taget mig 18 år at nå til hvor jeg er i dag. Jeg blev syg da jeg var 21 og blev akut indlagt første gang da jeg var 25. I dag er jeg 39.

Det har været 1 skridt frem og 5 tilbage. Jeg har haft mange mange nederlag. Der har været tidspunkter hvor Mørket (mine diagnoser) har været så voldsomt, at jeg overhovedet ikke kunne se en udvej. Continue reading “Meget tæt på. Del 2” →

Jeg sidder i mørket på en madras i stuen. Jeg kan høre hvordan min mand kæmper ovenpå med at trøste vores store dreng som har skoldkopper. Han græder og græder og kan slet ikke finde ro. Min baby liggger i mine arme og græder med feber og snot i hele hovedet. Han nåede lige at have 3 raske dage efter to uger med skoldkopper inden han blev syg igen. Jeg har selv næsten 40 i feber, ondt i halsen og kan ikke længere huske hvornår jeg sidst har sovet. Continue reading “Meget tæt på. Del 1” →

Der sker noget helt magisk når man går i proces og føler man er det helt rigtige sted i livet. Den følelse af at alt hvad der er sket ind til nu har ført til lige præcis det her punkt i ens liv. I mit liv har der været tidspunkter hvor jeg aldrig ville have troet på jeg nogensinde ville komme til det punkt jeg er nu. Tidspunkter hvor der ikke har været andet end mørke Continue reading “Nu er jeg virkelig klar til det næste bjerg” →

Her for et stykke tid siden læste jeg dette debatindlæg, som handler om unges manglende robusthed og at der i dag blandt de unge er prestige i at være psykisk sårbar. Efter jeg havde læst det sad jeg tilbage med blandede følser. For på den ene siden synes jeg, vi som samfund bliver nødt til at forholde os til at vi får flere og flere unge som synes de er psykiske sårbare. Men der er også en del af mig som bliver lidt provokeret. Continue reading “Er der prestige i at være psykisk sårbar?” →

Det er ikke nogen hemmelighed, at det at starte et firma her været min store drøm meget længe. Da jeg tog første skridt hen imod denne drøm føldes det som om jeg skulle til at bestige et kæmpe bjerg. Nu hvor det er sket og jeg kigger tilbage på bjerget er det bare en lille bakke og det næste bjerg venter på mig. Der er et sted indeni mig som tænker, får det aldrig en ende? Continue reading “Jeg er en bjergbestiger” →

Nu når jeg er blevet direktør i mit eget firma så var det jo også meningen at jeg skulle arbejde. Men jeg har en lille baby som ikke er så lille længere og som ikke synes at hans mor skal sove om natten. Når klokken er 4 om natten og det er femte nat i træk, jeg ikke sover fordi han vågner og gnøffer hver 10-20 minut er jeg meget glad for jeg har været de mørkeste steder i mit sind før. Der er virkelig ikke noget at sige til at afbrudt søvn bliver brugt til tortur middel. Man er jo parat til at gøre og sige hvad som helst bare for at få lov at sove. Oven i det kommer der så at man som mor begynder at tvivle på sig selv. Continue reading “Kender mig selv godt” →

Tiden går og der sker meget. Jeg har 5 indlæg liggende som jeg ikke har fået skrevet færdig og udgivet så nu skriver jeg et helt nyt.

Det har været en meget intens afslutning på året. Min mand er gået ned med stress og blevet sygemeldt. Og det går virkelig op for en hvor få mennesker der ved hvad stress er eller hvor alvorligt det kan være. Det har været en ny situation for os, fordi jeg lige med et skulle være den stærke. Den med overskud og overblik. Continue reading “5 indlæg sener!” →

Efter jeg er flyttet hjem igen møder jeg af og til nogen jeg kender. Men oftere møder jeg nogen der kender mig men som jeg ikke kan huske. Når man som mig har været så syg og taget så meget medicin så går det ud over ens langtids hukommelse. Det er ikke noget jeg snakker om eller rigtig vil være ved for jeg er faktisk rigtig flov over det. Mest af alt fordi jeg ikke vil have at folk tro jeg ikke kan huske dem. Continue reading “Jeg bliver så flov” →

Som altid hjælper det at skrive om hvordan jeg har det. Og siden sidst er det gået stille og roligt fremad. Der bliver lavet lidt på hjemmesiden hele tiden og jeg glæder mig til at dele den med jer når den er færdig. Mit logo bliver der også arbejdet på og det bliver så fedt efter min mening. Jeg er også gået igang med de første klienter og det går rigtig godt. Continue reading “Stille og roligt” →